ThovvaldsensMuseum_1895

Forhallen, 41 I øvrigt fortjener K. fuldt ud at mindes, eftersom det er ham, der først har fremsat en rigtigere Opfattelse af V er­ denssystemet, som hvis Midtpunkt man hidtil havde betragtet Jorden. Han hævdede, at Solen er Midtpunktet, hvorom Jorden og de andre Planeter drejer sig, og at der i V er­ densrummet er en uhyre Mængde andre lignende So lsy ­ stemer, en Anskuelse, som kun langsomt trængte igennem og endnu næsten 1 0 0 Aar efter Iv.s Død ( 1 5 4 3 ) paadrog enhver, der hyldede den, megen Forfølgelse. T h . modelerede Statuen i 1 8 2 2 — 2 3 , men den sendtes først 1 8 2 8 til W a r­ schau, hvor den blev støbt i Bronze og afsløret den 1 1 . Maj 1 8 3 0 . Kopernikus sidder iført lang, løs Underklædning og derover en Kappe med bred Pelskrave og korte, vide Æ rm e r ; han holder i venstre Haand et gammeldags Red­ skab til at maale Stjernernes Vinkelafstande med, i højre en P asser. Han synes midt i sine Beregninger at være henfalden i beundrende Beskuen af Stjernehimlens Skøn­ hed ; deraf kommer det lidt sværmerisk sentimentale i Ho­ vedets Holdning og Ansigtsudtrykket. Stat. Nr. 1 5 6 E u g e n a f L e u c h te n b e r g . — Portræ t­ statuen hører til et Mindesmærke med flere Figurer, som den afdøde Hertugs Gemalinde lod rejse paa hans Grav i S t. Michaels K irke i München. Eugen Beauharnais (født 1 7 8 1 ) var Søn af den franske General B. og Josephine, der senere ægtede Napoleon Bonaparte og blev Kejserinde. Napoleon elskede sin Stesøn, adopterede ham og gjorde ham 1 8 0 5 til Vicekonge i Italien. Aaret efter ægtede Eugen Prinsesse Amalie Augusta af Baiern, en Sø ster til den senere Kong Ludvig, Thorvaldsens Ven. Eugen var ikke blot en dygtig Soldat, men ogsaa en dygtig R e g e n t; allige­ vel blev han fordrevet fra Italien ved Napoleons Fald. Han levede derefter i Stilhed som Hertug af Leuchtenberg til sin Død i F eb r. 1 8 2 4 . En af hans Døtre blev gift med K ong O scar I af Sverige, og han er saaledes Oldefader til K ronprinsesse Louise af Danmark. Kort efter Hertugens Død gjorde den baierske Hofarkitekt v. Klenze paa Hertug­ indens Opfordring Udkast til et Gravmonument over ham. Hovedtanken i dette, der skulde være i „græsk S til“, var, at Hertugen fremstilledes staaende foran Indgangen til sin Grav efter at have afført sig Krone, Rustning og Vaaben, og rækkende det sidste T egn paa jordisk Storhed, Æ rens Lau rbæ rk rans,' til Historiens Muse, som siddende optegner