ThovvaldsensMuseum_1895

Forhallen. 33 ene Ø re og derved slap nogenlunde uskadt fra F ald et; den massive Blaalersmodel formes nemlig over et stærkt Jæ rnstativ, der er som et Skelet inde i Massen og lober ud i alle fremspringende Dele. 1 8 3 5 sattes Rytteren i Sadelen, og 1 8 3 6 kunde den store Gipsmodel sendes til München, hvor den blev støbt i Bronze ( 2 2 4 Centner i én Støbning). I O ktober 1 8 3 9 afsløredes Statuen paa W ittels- b acher Pladsen, hvor den tager sig prægtig ud paa sit Marmorfodstykke, der er lige saa højt ( 1 8 Fod) som selve Rytterfiguren. T h . fik for Gipsmodellen c. 4 8 , 0 0 0 Kr. R elief Nrr. 5 3 0 og 5 3 1 S ta tsm a g ten s G en ier (under A leksander-Frisen). ■— Genius kaldtes i Oldtiden det enkelte Menneskes gode Aand eller Skytsaand, der fulgte ham gennem L ivet som Ven og Raadgiver. Ogsaa Familien og hele F o lket havde sin Genius; Stæder og bestemte L o ­ kaliteter ligeledes. D isse Genier tænktes at aabenbare sig i Skikkelse af Slanger, hvorfor de romerske Huse tit vrim- lecfe af smaa Slan ger ; Kunstnerne derimod fremstillede ofte Person-Genierne som tilhyllede Skikkelser med et Over­ flødighedshorn i Armen. I Rokokotiden, da man havde stærk B rug for Sindbilleder af alle Slags, legemliggjorde man snart sagt hvert B egreb ved en Genius i Menneske­ skikkelse, udstyret med betegnende Redskaber (Attributter). Saaledes fremstilledes ikke blot Kunst og Haaandværk og andre Virksomheder i Menneskelivet, men ogsaa selve L iv et og Døden, Freden, Friheden, Retfærdigheden, S ty r­ ken o. s. v. T h . har ofte anvendt saadanne Genier, nemme og nydelige Variationer af hans Skønhedsideal, den ung­ dommelige, nøgne Skikkelse. A f de to Eksemplarer her, der med et fælles Navn kaldes „Statsmagtens Genier“, og som af T h . var bestemte til at anbringes paa Fodstykket af Maksimilian-Mindesmærket, hvor de dog aldrig kom til at sidde, da Kong Ludvig ikke brød sig om Basrelieffer der, har den ene (ved Maksimilian) Styrkens og Retfærdighedens Attributter, en K ølle og en Vægtskaal, medens den anden (ved Poniatovski) har en Laurbærkrans om Hovedet (Hæderens Pris), støtter venstre Haand paa et R o r (Stats­ styret) og med den højre holder Lovens Tavler. De skønne unge Skikkelser sidder frit og fornøjelige hver paa sin L ø v e fFo lk et eller F'olkekraften), hvoraf den ene synes at slumre blidt, medens den anden glad og taknemmelig for