ThovvaldsensMuseum_1895

Thorvaldsens Museum. at det er et Tempel, der ligger for ham, og træder han saa ind i Gaarden og hen til G raven mellem de høje Mure, der er rigt dekorerede paa O ldtids-Graves V is med Palmer og fmløvede T ræ er, med væddekørende Genier og antike Prisbelønninger, Vaser og Trefødder, paa dyb sort Grund, og løfter B likket fra G raven og ser gennem den aaben- staaende store D ø r i Kristus-Salen Frelserens mægtige Skikkelse mellem den dobbelte Række af Apostle, da er det, som om denne Gaard og G raven er Bygningens egentlige Kerne og alt udenom kun til for at tjene den store afdøde, der hviler her, til Forherligelse. En smuk­ kere Foren ing af de to Fo rm aal: at være et Kunstens Tempel og en Kunstners Hvilested, lader sig vanskelig tænke. N aar Museet, som Bygning betragtet, maaske allige­ vel ikke gør det stærke Indtryk paa Beskueren, som det kunde, skyldes dette den forsømte Tilstand, hvori Bygnin­ gens Ydre for Tiden — i Foraaret 1895 — befinder sig. Bygmesteren anvendte stærke F a rv e r: sort, gult, hvidt, rødt, lidt gront og blaat, paa Sokkel, Vægge, de arkitek­ toniske Indramninger, A rkitrav og Gesims, dels for at give L iv og S p il i selve Fladerne, dels for at fremhæve den mindre Bygning mod den mægtige Slotsmasse, der ellers let vilde trykke den. A f disse F a rv e r er der paa Yder­ facaderne ikke meget tilbage, og hvad der er, giver i F o r­ bindelse med en Del Revner og Fugtpletter hele Bygnin­ gen et forfaldent Udseende. Værst medtagen er den F r i s e , der som et broget Baand trækker sig rundt om Bygningens Sidefacader og Bagside mellem Granitsoklen og den nederste Række Vinduer, den mærkelige Frise, der i hygge­ lige, delvis gemytlige Genrebilleder fremstiller Thorvaldsens festlige Modtagelse ved Landstigningen paa Toldboden den 17. Sept. 1838 og hans Væ rkers T ransport fra Lregatten „ R o t a “ 'til Museet. Denne Frise, der har været Genstand for lige saa heftige Angreb som overdreven Beundring, anbragtes først 1 8 4 6— 48 paa Museets Vægge, altsaa efter T h .’s D ø d ; han vilde maaske ellers have sat sig derimod, dels af Beskedenhed, dels og navnlig, fordi den repræsen­ terer en Retning i Kunsten, der var hans egen ganske modsat. Bindesbøll havde tidligere tænkt sig smaa, deko­ rative F ig u re r i antik Stil eller Gengivelser af thorvald- senske Basrelieffer i Felterne under Vinduerne, men fik saa denne Ide, der er lige saa original som bizar, og gen