ThovvaldsensMuseum_1895

174 Værelse XIV. Jupiter, Verdensstyreren — Himmeltegnenes Bue angiver Verden — , maa have Kærligheden med, naar han skal give gode, algyldige L ove. Denne Opfattelse synes lovlig kristelig for de hedenske græske Gudefigurer, og mere overensstemmende med disse og med T h .s Maade at spoge med Amor paa, vilde det være, om man opfattede Tanken saaled es: Jupiter byder, hvad der skal være L o v og R et, men Amor skriver Budene om, som det passer ham bedst, og han er fræk nok til at gø re det lige for Næsen af Jupiter. Men omman vil finde Skæ lmeri nok hertil i Amors Stilling og Udtryk er jo en Skønssag. Jupiters Skikkelse og Stilling minder om den tilsvarende Figu r i Rel. „Jupiter og Neme­ sis “ (se Væ relse V I). Motivet er et af R iccis, og Relieffet hører til Rækken 1831 — 32. Rel. Nr. 347 Merkur bringer den lille Bac- chus til Ino (samme

Væg). — Bacchus var Søn af Jupiter og Semele, en D atter a f Kong Kad- mos i Theben. Den skin- syge Juno hadede natur­ ligvis Semele, da hun mærkede, at Jupiter var forelsket i hende, og hun forledte Semele til at fo r­

lange af Guden at faa ham at se i hele hans Vælde. Da han saa aabenbarede sig med Lyn og Tord en, døde hun af Forskrækkelse, men Jupiter skar Bacchus ud af hendes L iv og skjulte ham i sin Hofte, indtil han var fuldbaaren. Derpaa gav han Barnet til Merkur og bad ham bringe det til Semeles Sø ster Ino, der kæ rlig tog sig af det. Juno hævnede sig paa hende og gjorde hendes Mand vanvittig, saa at han dræbte deres ene Søn og vilde have dræbt ogsaa hende og deres andet Barn, hvis hun ikke havde kastet sig i Havet.Her optog Havets Guder hende og gav hende Plads mellem sig. A f hele denne sørgelige H istorie har T h . kun benyttet det lille Motiv, hvor Merkur kommer med den spæde Bacchus til Ino. Hun sidder med