ThovvaldsensMuseum_1895

l 6 2 Værelse XVII. de andre Kentaurer vis og g o d ; han har tæmmet sin vilde Natur og lagt sig efter Videnskab og Kunst; Lægekun­ stens Gud Æskulap har faaet sin Visdom fra ham, og den unge Achilles har han lært at spille paa L y re. T h . har ogsaa ladet ham lære Achilles at bruge Kastespydet — hvorom Sagn et intet melder — rimeligvis for at faa ham i en lignende bevæget Situation som Kentauren N essu s; thi Basrelieffet, der modeleredes samtidig med flere andre Achilles-Relieffer, i Midten af 3 orne, er vistnok g jo rt som Pendant til det ældre Kentaur-Relief. O gsaa Chiron galop­ erer afsted, medens den smukke D reng, Achilles, der hæn­ ger saa flot paa Hesteryggen, i Farten søger at ramme Maalet med sit Kastespyd. Modsætningen mellem den fint- bvggede D reng og den tunge Kentaur er af megen V irk­ ning, og der er ogsaa i dette B asrelief udmærket Bevægelse. Relffr. Nr. 6 4 6 E n Jæ ger til Hest og Nr. 6 4 7 E n Jægerinde til Hest. — Ideen til disse Relieffer skal T h . have faaet ved at se en Beriderforestilling en Sommeraften 1834 i Rom. Nogle D age efter havde han modeleret først Jægerinden, saa Jæ geren. T h . var altid saa opfyldt af Tanken paa sin Kunst, at selv de tilfældigste Fænomener rent uvilkaarligt formede sig kunstnerisk for hans S y n : en hvilende Model blev til „Hyrdedrengen“, en siddende ung Mand til „M erkur“ ; en Beriderske til en „Jagtnym fe“ osv. Tusende andre Ideer har naturligvis krydset hans H jerne paa lignende Vis uden at være naaede ud over de første Udviklingstrin. Jægerinden, der maaske er en Jagtnym fe i Dianas Fø lg e, rider en galoperende Hest af T h .s oftere anvendte T yp e. Hun er klædt i en kort Kiton med et Vildsvineskind over, har Buen i venstre Haand og K ogg eret paa R y g g e n ; hun sidder godt paa sin usadlede H e st; man synes næsten at spore Beridersken i Benstillingen og den smukt strakte Vrist. Jæ gerens Hest bevæger sig i rask T r a v ; ogsaa han er hjemme paa Hesteryggen og nyder det friske R idt; hans Kostyme er endnu mere „antikt“ end Jæ gerind en s; det bestaar væsentlig kun af et Dyreskind, hvis Hoved han har anbragt paa sit eget som en S lag s Hjælm. A f de to B y s t e r genkendes den ene, Nr. 23 5 , som F y rst Metternich (se Væ relse X II), den anden, Nr. 2 5 9 , L o rd Gower, viser en udpræget engelsk L ord -T yp e, fint opfattet og levende gengivet.