ThovvaldsensMuseum_1895

Værelse XVII.

: 57 Byste Nr. 279 Vittoria, en ung Bondepige fra Al- bano. — Den hannoveranske Legationssekretæ r Kestner, der levede i Rom og omgikkes T h ., med hvem han delte Inter­ esse for antik Kunst og Oldsager, traf Vittoria en Sommer­ dag 182 0 oppe i den lille B jæ rgby et Par Mil fra Rom og blev slaaæt a f hendes sjældne Skønhed. Han fik sin G e­ sandts Fam ilie til at interessere sig for hende, og hun blev indbudt til Rom , hvor hun den følgende Vinter gjorde uhyre Opsigt mellem Kunstnerne, der kappedes om at male, tegne, modelere, beskue og beundre hende. Hun betrag­ tedes som et Non plus ultra af Skønhed, som det var umuligt at gengive, og i Virkeligheden lignede ingen af alle de mange Billeder og B yster hinanden og vel altsaa heller ikke hende. End ikke T h .s gjorde det; men havde den lignet, vilde det ogsaa været vanskeligt at forstaa al denne B eg ejstrin g for disse ikke videre intelligente og ret smaat- skaarne T ræ k , der kun i Profil frembyder noget virkelig skøn t; navnlig er Underansigtet med den blødt rundede Hagelinie dejlig. Det interessanteste i dette Hoved er egentlig Formen af Ansigtet, der danner en ren Oval lige bred ved Tindingerne og Kæberne. Den klassiske Ansigts­ form er en spids Oval. T h . benyttede hendes Hoved til den siddende Moder i Johannes Døberens Gruppe, men synes fo r R esten ikke at have været saa overbegejstret for hendes .Skønhed som saa mange andre. Værelse XVII. Stat. Nr. 53 Adonis. — Betegner „ Ja so n “ T h .s første S e jr under Kampen for at trænge ind i den antike Kunsts Aand og optage den i sin, saa er „Adonis“ hans anden store Trium f. D a Modellen stod færdig i hans Atelier i Juli 1 808, saa Canova den og sagde til Fru Friederike Brun (Jasons „M oder“), som han kort efter traf ude i Albano, hvor hun laa paa L and et: „Det er en skøn Statue, fin og fuld af Følelse. Deres Ven er Gudernes Yndling. Je g beklager, at je g ikke er yngre — “. Han mente, at han ellers vilde træde i T h .s Fodspor. En større Ros end denne af den store T h . havde vundet saa langt ind paa sine Idealer, de bedste blandt Antikerne i Rom, at hans Statue godt kunde stilles hen mellem dem uden at men Statuen fortjente, den.

Mester kunde T h .ikkeønske sig;