ThovvaldsensMuseum_1895

Værelse XX.

144

-grunde, men saa gav hun sig til at græde, og som hun tænkte sig : det Argument kunde T h . ikke staa for. „Naa ja, lad mig da gøre den færdig, men jeg gør det ikke for Efterverdenens Skyld, men for Deres, siden De saa gerne v il ;have det.“ I Løbet af nogle Uger blev saa Statuen færdig. — T h . har fremstillet sig selv i sin romerske A rbejdsdragt, æn aabenstaaende Bluse, der lader det nøgne B ryst syn lig t; Stillingen minder om Vulkan-Statuens, som han havde mo­ deleret 1838, umiddelbart inden sin A frejse fra Rom. Han

er i L a g med at arbejde paa den halvfæ rdige Statue „H aa- bet“ . Han har gjort en Pavse under Arbejdet, har lagt A r ­ men paa Statuens H oved og staar og ser hen for sig i dybe T an ke r. E t nyt Motiv har fyldt hans Sjæ l og er ved at finde Fo rm for hans indre Syn. Han tænker ikke paa Statuen, han nys har arbejdet p a a ; i næste Ø jeb lik v il han maaske lægge Hammer og Meisel for med K ridtet at gøre et Rids paa den sorte S k ife r­ tavle. — Det er alt sammen simpelt og ligefrem fortalt, og dog er der noget storslaaet og ærefrygtindgydende ved denne Skikkelse, som staar der støt og fast med Armen fortrolig hvilende paa „Idaabet“ . Han har u vilkaa rlig bøjet H o ­ vedet lidt, som man gør,

naar man falder i 'Banker, hans B lik søger ikke noget ydre Maal, det, han ser, er et Billede i Aanden, et nyt Væ rk, han skal skabe. D er er energisk A lv o r i hans T ræ k og et T an ke liv i hans Blik, som gør hele Figu ren forunderlig betagende. Man skal gaa tæt ind under Sta­ tuen, saa b liver B likket paa G rund af Lysforholdene mest levende. Saaledes har han sikkert staaet mange Gange i beaandede Ø jeblikke, naar Kunstnersjælen ar­ bejdede i ham paa den rolige og dog energiske Maade,