ThovvaldsensMuseum_1895

Værelse XX. 143 førtes i Rom 1836, altsaa kort efter Maksimilian-Statuens Fuldendelse. I Modsætning til dennes omhyggelig gennem­ førte K arakteristik er Conradin holdt almindelig menneske­ lig i en alm indelig m iddelalderlig D ragt som en smuk Yng­ ling i Kongekaabe og med K rone paa Hovedet, der staar hensunken i blide Drømme, men næppe i nogen Drøm om Daad, en lidt sart og fin Prins, hvem Sværdet ikke synes at ligge let i Haanden, og som næppe af L y st vil gaa paa E rob ring stog , en blød og følsom ung M and,. hvem K v in ­ der sikkert interesserer mere end K rigere. Om Conradin, den unge Romantiker, der dristig drog ud paa Eventyr, sik k e r paa at erobre sig sit Kongerige, blot han havde sin bedste Ven og 10,000 Mand med sig, giver Statuen ikke meget Begreb. T h . har aabenbart haft mere Sans for det tragiske i hans Skæbne end for det dristige i hans Daad, og det er under Indtrykket heraf, at han har gjort ham til den skønne og blide Drømmer, som for at føle Magtens Sødme har sat K ronen paa sit Hoved, men under en dunkel Forudanelse af sin U lykke er henfalden i vemodige T an ke r. Denne Stemning, som T h . yndede, har fundet et smukt Udtryk i Statuen. Værelse XX. Stat. Nr. 162 Thorvaldsens Portrætstatue. — Ogsaa i denne Statues T ilb livelse har den fortræffelige Baronesse Stampe haft Del. T h .s Venner havde oftere bedt ham gøre en saadan, og efter mange Indvendinger og Betænke­ ligheder havde han indvilget og udkastet en Skitse. En D a g i Juli 1839, medens han i sit ny A telier paa Nysø stod og arbejdede paa Modellen, fik han B rev fra Oehlen- schlåger, der indtrængende anmodede ham om at forevige hans T ræ k i en Byste. T h . morede sig over Digterens Forfængelighed og talte spøgende derom med Baronessen; men pludselig blev han tavs, og, idet han kastede Modeler­ redskaberne fra sig, sagde han: „D et er net af mig at staa her og gøre Nar af andre, og hvad er saa det, jeg her har for, andet end et Forfængelighedens V æ rk !“ B a­ ronessen søgte at berolige ham og fik ham ud i Haven, hvorefter hun lukkede Atelieret af og puttede Nøglen i Lommen, for at han ikke skulde ødelægge det paabegyndte A rbejde. I flere Dage vilde T h . ikke tage mod Fornuft-