ThovvaldsensMuseum_1895

Kristus-Salen.

gelium, og hans 'hanker er opfyldte heraf. hans Side er hans Evangelist-Sym bol; den har mere af T h .s almindelige Am o r-Type i sig, end det ret sømmer sig for en E n g e l; Pengeposen ved Apostlens Fod antyder, at Matthæus v a r T o ld er, forinden han blev Apostel. Nr. 89 Johannes Evangelisten. — Den smukke, kraftig byggede, unge Mand staar med tilbagebøjet Hoved og løf­ tet B lik ventende paa Aabenbaringen fra oven og rede til at nedskrive den paa Tavlen. D er er megen Stemning i denne Skikkelse, hvis Stilling, ligesom Udtrykket i hans skønne Ansigtstræk, viser, hvor stærkt optagen han er af sit Englen ved

Gudsforhold, som han giver sig hen i med en Umiddelbarhed, der ikke kender til T v iv l eller A n­ fægtelser af nogen A rt. I pla­ stisk Henseende v irk e r Figuren ved sin storstilede Simpelhed, der her som i andre af T h .s Statuer væsentlig fremkommer ved den iint gennemførte Ligevægt. Læ g

et Plan midt ned igennem F ig u ­ ren, og de to Halvdele v il gøre samme Indtryk, v il synes e n s; de er, kan man sige, symmetriske i Helheden uden at være det i Enkelthederne. Dette plastiske Princip, som gø r sig mere og mere gældende i T h .s senere Kunst, sæ rlig i demonumentale Statuer, er her anvendt i flere af A postelfigu rern e: Bartholomæus, Simon Zelotes, Thomas og de omarbejdede Judas Thaddæus og Andreas saavel som i K ristus og Daabsengelen. N r. 91 Den y n g r e Jakob (Alphæ i Søn). — Ved Hovedets F'orm, Ansigtstræk, H aar og Skæg er Slægt­ skabet med Jesus antydet — han v a r jo Jesu B roder eller Fætter. Han staar hensunken i T anker, støttet til Van­ dringsstaven. HansVæsen synes blidt ogsagtmodigt. N r. 93 Philip. — Den af Apostlene, i hvem Lidelsen har faaet det stærkeste Udtryk. Symbolsk antydes det