ThovvaldsensMuseum_1895

Kristus-Salen. formanende, helt forskellige fra den, der blev den endelige, og som han ret pludselig fandt en Dag, da han stod i Samtale med Freund foran en Skitse, som fremstillede K ristus bedende med oprakte Arme. Han bøjede Armene nedefter og udefter, idet han udbrød: „Nu har jeg det — saadan skal det væ re !“ Dunkelt havde han følt, nu stod det klart for ham, at det egentlige i K risti Væsen, som Aanden i hans Gerning, v a r hans store Kærlighed til Men­ neskene, hans forbarmende Medlidenhed med dem, hans T ra n g til at trøste dem og gøre dem godt, og at det v ar dette, han skulde have frem i sin Kristus. I de skønne O rd : Kommer til mig alle, som arbejder og er besværede, og jeg vil give eder H vile (Matth. 11, 28) fandt han det Motiv, han saa længe havde søgt, og simplere og natur­ ligere end gennem denne Bevægelse med de udbredte Arme, ved hvilken den guddommelige Menneskeven ligesom aabner sin F a v n for de betrængte, kunde denne store T an ke ikke udtrykkes. Men han nøjedes ikke hermed. I de følgende O r d : „T a g e r mit A ag paa eder og lærer af m ig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af H jertet“ (Matth. 11, 29) fandt han et nyt Moment til Jesu Karakteristik, der fuldt harmonerede med det andet, og det udtrykte han gennem den skønne Bevægelse i det bøjede Hoved og det nedslagne B lik. O g saaledes fremstod denne Kristus, det skønneste B illed af T rø steren og Menneskevennen, som vistnok nogen T id har frembragt, et af de ypperste Væ rker i den nyere Kunst. Den har sin betagende Magt ikke blot ved den simple Storhed i Stilling som i Form er og Lin ier, men ogsaa og i Særdeleshed ved, at den henvender sig til Beskueren med sin Opfordring, træder i direkte Forhold til ham. Næsten alle andre Frem stillinger af Kristus har givet ham enten i en bestemt Scene eller i en almindelig Stemningssituation f. E ks. som den lidende Kristus, den angestfulde, den bespottede, den korsfæstede eller som den sejrende K ristus, den himmelfarende, den opstandne, eller som den styrende K ristus, siddende ved Guds højre Haand eller dømmende Menneskene paa den yderste Dag, lutter Motiver, der paa en helt anden Maade drager Beskueren ind i Handlingen eller Stemningen. T h . har lagt O rdene: Kom ­ mer til mig o. s. v. — som burde staa anførte paa Statuens Fod stykke — til Grund for sin Fremstilling, men han har ikke givet K ristu s i den Situation, hvori han sagde dem, ikke