ThovvaldsensMuseum_1895

Korridoren.

i l 7

ter, h v o ra f man synes at kunne læse deres T a n k e r: den ældre mere forbeholden og kritisk, den yngre umiddelbart betagen, og se, h vo r smukt og frit de er forbundne i G ruppen. Derefter kommer en k n æ l e n d e K v i n d e og et Barn, der læner sig til hende, en nydelig og stemnings­ fuld G ru p p e ; saa følger en æ r v æ r d i g M a n d , vis og fornem, med T u rb an og lange, rige K læ der; han sidder med Armene korslagte over Brystet, som om han var i selve Templet. Han føler, at denne Prædiker er fyldt af H errens Aand, og han bøjer sig for ham. Yderst til venstre

Johann es D øberen s G ruppe *højre H alvdel).

ligger endelig en Y n g l i n g paa sin udbredte Kappe ganske henreven, en F ig u r, der er lige dejlig i Stilling og Stem­ ning ; fo r ham lyder Døberens O rd som en skøn Musik, der fylder hans Sind med blide Følelser. — I h ø j r e H alvdel staar nærmest Døberen en h a l v v o k s e n D r e n g med K appen over A rm e n ; Udtrykket i hans Ansigt er overordentligt skønt, maaske det skønneste i hele Gruppen, en Blanding af U skyld og Beundring; han vil blive en hen­ given D iscipel, en Johannes, der trofast vil følge sin Læ re r og Mester. Bag ham staar en f o r n e m P r æ s t med Kaftan og et stort Sm ykke i Tu rb an en ; han er standset paa sin G ang for at høre, hvad denne omstrejfende "Vranglærer v o v e r at sige, og han m isbilliger det hele Optrin, som han