ThovvaldsensMuseum_1895

Korridoren.

dem alle.

I Æ ginetergruppen indtager M inerva denne

Plads, ganske naturligt gjort større end de kæmpende G ræ kere og T ro ja n e re omkring hende. D a Døberen som Menneske ikke kunde gøres større end dem, han taler til, er han, ogsaa ganske natur­ ligt, stillet op paa et K lippestykke, h vo r han bedre kan ses og høres af alle. F ra hans H oved synker nu O v e r­ linien i højre Side (o : til højre for Beskueren) ned til den nærmest staaende D reng, derpaa løfter den sig til de to oprejste Mandsfigurer, der sammen svarer til Gruppen af de to Mænd paa den modsatte Side, derpaa synker den atter til Gruppen af de to Børn, saa løfter den sig til den siddende Moder og gaar derfra jævnt ned til den liggende H yrde. Lig e saa i den venstre Halvdel. D e r er en vis og som Gudinde er hun

Johannes D øberens Prædiken. Frontongruppen fra Frue Kirke.

Ensartethed mellem de to Sider, hvis plastiske Ligevæ gt er nøjagtig iagttagen, skønt de er højst forskellige i E n ­ kelthederne. Dette forøger det In d tryk af Helhed, som Gruppens Motiv i sig selv fremkalder. Døberens Prædiken samler T ilhø rern e om ham. Han taler, de ly tte r; hans. manende O rd strømmer ud over dem, og deres T a n k e r som deres B lik vender sig imod ham. Han staar højt og synligt for alle, behersker dem a lle ; selv de smaa Børn ved Hunden, der ikke hører efter, er dog betagne af .Situationen og tør ikke slaa sig løs, hvad de ellers vilde. Som der er Helhed i Handlingen, er der det ogsaa i Stem­ ningen. Ingen sæ rlig stærke Lidenskaber spores hverken: hos Johannes eller hos T ilh ø re rn e ; det laa nu engang ikke for T h . Men inden for det begrænsede Omraade af Stemningen, som her faar Udtryk, er der megen Finhed i Iagttagelsen. Denne G ruppe er et realistisk Mesterværk,.