ThovvaldsensMuseum_1895

Værelse XII.

I I O

lægger Armen frem over hans Skulder. F ra den anden Side kommer Broderen til og tager mod hans Hæderskrans. T il venstre ses Moderen og to Søstre i en sørgende G ru pp e ; til højre optegner Nemesis, Retfærdigheds-Gud­ inden, hans heltemodige Daad. Flodguden med Ro ret og L ø ven bagved angiver, at Dødsstedet er F lo ren s ved Floden A rno. Midtgruppen er overordentlig smuk i .Stem­ ning som i G ruppering og L in ier. Man føler Døden sænke sin Nat ned over den unge Mand, der med et gribende Udtryk i Ansigtet bøjer Hovedet mod Brystet og synker sammen. Den venstre Haand hænger allerede ganske slap, og den højre glider sagte ned fra Egeløvkransen, Lønnen for Borger-Daad, som han ræ kker mod den tililende Broder, for at han skal gemme den. En stilfuldere S kild ring af Overgangen fra L iv til Død findes vanskelig. H e r : L ivet, Broderen i sin fulde Ungdomskraft, forfærdet ilende den døende til Hjæ lp — d e r: Døden, den sagtmodige, skønne Engel, som med bortvendt A asyn bedrøvet slukker L iv e ts F a k k e l; midt imellem dem Skikkelsen, i hvilken de to uforsonlige Modstandere mødes og brydes. Skøn er ogsaa Gruppen af de sørgeride, den fortvivlede Moder, der med opløst H aar og taareløse Øjne strækker Hænderne mod Himlen, den yngre Datter, der har kastet sig ned foran hende og søger T rø st og Beskærmelse i hendes Skød, medens den ældre fuld af .Sorg og Ømhed lægger Haanden paa hendes .Skulder for at trøste hende, saa godt hun kan. De antike D ragter nødvendiggøres vel nok af de antike Bifigurer, Flodguden og Nemesis, men b id rager i ø vrig t til at løfte Scenen op over det hverdagslige. Basreliefferne, der oprindelig v a r bestemte til at pryde de tre Sider af den afdødes Sarkofag paa den engelske K irkeg aa rd i L i- vorno, lovedes færdige i Løbet af et A ar, men aflevere­ des først 17 A a r efter og opsattes da i den Bethmannske Fam iliebegravelse i Frankfurt a. M. Rel. Nr. 619 Gravmæle over Grevinde Pore (Bag- væggen); modeleret 1817. — Den nydelige G ruppe frem­ stiller den sørgende Ægtefæ lle med den afdødes A skeurne paa Skødet-; deres lille Søn omfavner og kysser Urnen, medens den voksne Datter trøstende lægger Haanden paa Faderens Skulder; denne sidste F ig u r er en Gentagelse af den tilsvarende i det Bethmannske Gravmæ le; den b lev an­ bragt efter Bestillerens udtrykkelige Forlangende.