ThovvaldsensMuseum_1895

98 Værelse X. jupiter, der, medens han styrer Himmel og Jord , nok saa jævnlig finder T id til at forelske sig, attraae de engang en af Junos Præstinder, lo . Men Juno, som kendte sin Mands T ilbøjeligheder, forvandlede lo til en hvid K o og satte Uhyret A rgu s til at vogte Koen. A rg u s’ Legeme var helt bedækket med Ø jne, saa at han stadig kunde holde nogle af dem aabne, medens han sov med de andre. Det gjaldt altsaa om at faa ham helt lullet i Søvn, og dette paatog M erkur sig for at tjene sin kære F ad er og drille hans skinsyge Kone. Han tog sin Vingehat paa, den runde, lav-

pullede, bredskyggede Hat, der be­ skytter saa godt baade mod Regn og Solskin, og fløj hen til A rg u s og tilbød at spille for ham paa sin Rørfløjte til lidt Adspredelse under den kedelige Vogtergerning. O g han spillede saa længe og saa listelig, at A rg u s til sidst lukkede alle sine Øjne og sank hen i blid Slummer. I samme Ø jeb lik drog M erkur sit Svæ rd og huggede Hovedet af Uhyret. I denne Myte er lo Maanen, der i Ny og Næ har H orn som en K o , og A rg u s er Nathimlen med de tusinde Stjerne- Øjne, der lukker sig, naar Vinden (Merkur) susende d rive r Skyerne hen over den. — Det er som A rg u s­ dræber, at T h . har fremstillet Merkur. Guden har siddet og spillet paa Rørfløjte for Uhyret, som maa tænkes liggende ved

M erkur.

Siden af ham.

Det har lige lukket sit sidste aabne Ø jne

og er henfaldet i Slummer.

D a

tager M erkur R ø r­

fløjten fra Munden -— med tilbageholdt Aandedrag, med alle Sanser anspændte ser han, lytter han, fornemmer han, om ogsaa A rgu s virk e lig sovet", sover rigtig fast, og idet han sætter den ene Fo d mod Jorden for at rejse sig, lister han langsomt og lydløst Svæ rdet af Balgen for straks efter ved et hurtigt Hug at gøre det af med Uhyret. Situationen er glimrende skildret. H vert Lem i det herlige Legeme er med i Anspændelsen — han er som en Bue, fra hvis Streng