ThorvaldsensMuseum_III_4-IV-V

325

GALLISKE FOLK.

2det Aarli. f. Chr. Til de ældste hore vel de første, Nr 1-8, der have eiendommelige celtiske Typer, som: Gudebilleder med galliske Attributer, det nationale Emblem VildsvinetJ), en Hest2), foruden forskiellige andre uformelige Dyr og Menneskehoveder. Disse ere meest af Potin, støbte, og med en ophævet Rand. Paa andre findes Typer dannede efter græske Mynter, der deels ved Togene til Grækenland, deels ved Handelsforbindelser, især fra Massilia, vare blevne udbredte blandt de galliske Folk, saa­ ledes paa Nr 9 følg.: Apollohovedet, Hesten med dens Styrer, Bukken, Pegasus, og Massilias Typer. Disse ere i Almindelighed af reent Guld og Solv, prægede, og slutte sig i Henseende til Vægten lil de græske Myntsorter.3) \ 1. Et celtisk Gudebillede: en Figur med langt Hovedhaar (eller Hætte), fremskridende, med en Ring 4) i den h. Haand og en Kølle (Spyd eller Scepter) i den venstre. fy. Et fiirføddel Dyr, der overvælder et andet (?). Ovenover et utydeligt Sym­ bol. Pot. 4. (Støbt.) 5) 2. Samme Figur, som siddende holder Ringen og Kollen (?) ide opløftede Hænder, fremstilt forfra. Det galliske Vild- 1 Vildsvinet var Gallernes Fclttegn i Krigen og findes hyppigt paa deres Mynter fra forskiellige Egne og Tider. Det synes at have været et Sym­ bol paa Gallernes Kraft og Liv i Skovene, .og tillige af religios Betyd­ ning, da dette Dyr nærede sig afEgen, der især var hellig i den druidiske Cullus. See Revne de la Numism. fr. 1840, p. 245 f. Lambert Num. Gaul. du Nord-ouest de la France p. 86 f. 2 Hesten, uden Toile, var vel hos Gallerne, ligesom hos Grækerne, et Symbol paa Frihed; Lambert a. St. p. 101-2 antager den for et Symbol paa Solens Lob. 3 De lade sig henfore til den attiske Myntfod, der fra Alexander den Stores Tid var den almindelige j Nordgrækenland og lignede den i Massilia giæklende, see I, B. Indl. S. 46, og Nr 1142 Anm. 4 Formodentlig svarende til den hellige Ring, ved hvilken der aflagdes Ed

hos de germaniske og skandinaviske Folk. 4 See Lambert a. St. PI. I, 17-18, pag. 19.