ThorvaldsensMuseum_III_4-IV-V

320

ANTIK G MYNTER.

grapher, skiOndt disse ifolge deres Ringeagt for de barbariske Sprog ikke bestræbte sig for at giengive dem med Troskab, men forandrede dem efter deres Landsmænds Udtale og Sprog­ former. De spanske Mynter synes oprindeligt at være dannede efter de romerske. Sølvmynterne 2> svare nemlig i Vægt sædvanligt til de romerske Denarer, og ligesom disses Præg i den ældre Tid bestod i Minervas Hoved og Dioskurerne tilhest, have de fleste spanske Mynter, baade de af Sølv og af Kobber, Hovedet af en Guddom eller Heros paa Adv. og en Rytter paa fy. Denne Rytter er paa Mynterne fra den midterste og nordvest­ lige Deel af Spanien i Almindelighed en Kriger med fældet Landse (saaledes nedenfor Nr 5-11), men bærer paa Mynterne fra den nordøstlige Deel af Landet en Palmegreen som Seirs- tegn (saaledes Nr 12-17). Da de første romerske Denarer bleve slagne 5 Aar før den forste puniske Krig, have saaledes de spanske Mynter, idet de synes at forudsætte Bekiendtskab med disse, ikke nogen belydelig Ælde. Rimeligt ere de forst be­ gyndte at præges i Slutningen af det 3die Aai hundrede, da den romerske Republiks Mynter bleve udbredte ved dens Krige i Spanien, og overskride formodentlig ikke Spaniens Undertvin­ gelse 140 f. Chr. 3> i Endeel bilingue Mynter, -der have det samme Navn adtrykt paa cel ti— berisk og romersk, og de i Indskrifterne optagne latinske og græske Bogstaver have ledet til at forklare de celtiberiske Alphabeter. Saavel Udtydningen af disse som Overforelsen af Mynt-Indskriftcrne paa de os bekiendle Navne paa spanske Folk og Stæder er med storst Grundighed foretaget af F. de Saulcy i Essai de classification des monnaies auto­ nomes de l’Espagne (1840), hvilket Skrift her er fulgt. - De spanske Solvmynter kaldtes af Romerne med et fælles Navn Arge