ThorvaldsensMuseum_III_4-IV-V

811

ITALISKE FOLK.

Benene, paa Nr 10 det etruriske Bogstav } ( K ), paa Nr. 11 M («). Æ. 4 .’>

Imbrere. Dette Folk, der henregnedes til Italiens ældste og oprinde­ lige Indbyggere, prægede ikkun Kobberraynt, hvis Inddeling og Vægt rettede sig efter det italiske Duodecimalsystem (12 Unzer paa en As). De støbte Mynter Nr 12-17 hOre paa Grund af deres ringe Vægt ikke til de ældste, men ere dog formodentlig tidligere end Midten af det 3die Aarh. f. Chr.., paa hvilken Tid Prægning traadte istedetfor StObning. De stobte have eien- dommelige italiske Typer; de prægede, hvortil Nr 18-19 hOre, vise Paavirkningen af den græsk-romerske Kunst. De indeholde Navnet paa Umbrernes Hovedstad i umbrisk Sprog og Skrift, der vare beslægtede med etrurisk og oskisk.

TUDER.

12. En Kolle.2) Æ. Sextaus. (22. Gr.) Aflang. 13-14. øflø r v r CTutere) 3> En liggende Hund.4) $*. En Cithar. Paa begge Sider Semis-Mærket ) . Æ. Semis. (35.5 og 30.5 Gr.) • •

1 Disse 2 Mynter ere formodentlig, ifolge Typerne, prægede under den 2den puniske Krig i een af de etruriske Stæder, der giorde fælles Sag med Carthagerne (Liv. XXV III, 10). Jvfr Mynterne fra Alella og Capua med Elephanten paa R\ - Kollen indeholder formodentlig en Allusion til Stadens Navn ( tudes ). 3 Ablativ Sing. med Betydning af Stedet hvor, see Mommsen Oskisehe Studien i Berl. Zeitschr. fiir gesch. Rechtswissenschalt X III, p. 101. Ifolge Lepsius (Insei. umbr. & oscæ p. 1)8j den umbriske Udtale af Stadens Navn. 4 Denne Typ sigter rimeligt til Stadens Anlæggelses Historie, ligesom paa andre Mynter den liibende Hund (jvfr Nr 8-9 og III, Nr 44-45) og Tyr (jvfr III, Nr 38). Ifolge Sagnene havde nemlig de ældste italiske Folk