ThorvaldsensMuseum_III_4-IV-V

GRÆSKE FOLK. C.

235

for modtagne Velgierninger antoges efter Kaiserne eller som betegne den guddommelige Dyrkelse, der vistes disse 2), og de pralende Titler, der skulde forkynde Forrangen for andre Stæ- der3). Baade græske og romerske Øvrighedspersoners Navne findes ofte anfOrte med Angivelse af deres Værdighed eller det Embede, de beklædte Indskrifter sigtende til de offentlige Lege og Feste forekomme meget5). Aarstal findes hyppigere i denne Periode end i foregaaende, deels efter Slædernes egen Æra, deels efter Kaiserens Regierings-Tiltrædelse, ogsaa uden­ 1 Saaledes kaldes, paa de folg. Mynter Thessalerne Itpciorrioi, efter A u­ gust, Ånchialos og Pautalia Ovknia efter Traian, Bostra Tgoutcvy efter Samme, Samosata og Chalcis 'I>kccvla efter Vespasian, Rhesæna og Ni- sibis JStnrt/uice efter S. Severus; Amasia anfores paa Nr 163 endog med 3 kaiserlige Tilnavne. - Nemlig Ncoxoootr, Tempeltienere , en Ærestitel, der synes at sigte til de for de romerske Kaisere opreiste Templer, see Eckhel Doctr. n. v. IV , cap. 7. Nederif. paa Mynter fra Macedonien, Ephesus, Pergamus, Nikomedien og fl. St. 3 Saaledes MrjTQonolig , under Kaiserne en Ærestitel, der oftere tildeeltes flere Stæder i samme Provinds og paa de folg. Mynter findes tillagt Nikomedien, Cæsarea, Samosata, Antiochien og Tyrus, og JlQOJTt] af lign. Betydning, en Titel, som Pergamus (see Nr 142) havde tilfælles med Smyrna og Ephesus. 4 Af saadanne Ovriglieds-Navne forekomme nedenfor (rneer og mindre for­ kortede): JSrqctTijyog og *Aq%(i)v , begge om de hoiestc borgerlige Øvrig­ hedspersoner i de græske Stæder, som snart vare Grækere, snart Ro­ mere, og af hvilke der oftere fandtes flere sideordnede; llGiåy/qg , en Ovrighed i Asia Proconsularis, der havde Overopsynet med Helligdomme, offentlige Lege og Feste (paa Nr 142); 'U y tu io y , den romerske Styrer (Proprætor) af Provindsen Thracia (paa Nr 77). 5 paa Nr 38, Nt/ufiu paa Nr 78, jvfr Nr 154. Ogsaa Indskr. ‘Ofxovoux ved flere forenede Stadnavne (jvfr S. 234, Anm. 1) og Koivov (see Nr 58-61, 149, 173, 193), foiet til et heelt Folks eller Lands Navn, angaae formodentlig den fælles Deeltagelse i Lege, Helligdomme og Feste, som overhovedet de Mynter under Kaiserne, der bære Provinds-Navne, synes at være prægede i en saadan Anledning. For det romerske Herre­ domme betegne de tilsvarende Navne, at Mynterne ere prægede af For­ bund iudgaaede lil giensidig Beskyttelse eller Lettelse af Handel og Sain- qvem. Jvfr Eckhel Doctr. n. v. IV, cap. 15 § 5 og cap. 21 § 1.