ThorvaldsensMuseum_III_4-IV-V

83

GRÆSKE FOLK. B.

LARISSA. 425. En Tyrekæmper, som har grebet en lobende Tyr ved Hornene; den om Halsen bundne Kausia og Chlamysen flagre bag ham. Perlerand. ty. En galopperende Hest med Tøilen slæbende efter sig. I en fiirkantet Fordybning. Æv. Æg. Dr. 0 426. En lign. med Indskr. ^ j*• B t 427. Enlign. med Indskr. B 428. Et qvindeligt Hoved med langt bOlgende Haar, en Ring eller et bredt Baand synligt over Panden, samt Halsbaand; forfra see t.2) Perlerand. AAPI2AIHN En græssende Hest. Æv Dr. «. 429. S. Typer og Indskr Æv. Diob. b. 430. Et qvindeligt Hoved med opheftet Haar. I£. S. Typ (og Indskr.). Æ. 3. PERRHÆBIA. 431. En Tyrekæmper, der bagfra ved Hornene har grebet en flygtende T y r, af hvilken ikkun Fordelen er fremslilt. Perle­ 1 Thessalerne vare i Oldtiden beromte for deres Tyrekampe og Ridekunst. Ifolge Sagnet havde den thessaliske Ungdom allerede i den ældste Tid, da Landet under Ixions Herredomme odelagdes af vilde Tyre, indlagt sig Berommelse ved tilhest at jage og tæmme disse (hvoraf Navnet KtvTctv- qoi ) , og siden vedbleve Thessalerne at udmærke sig ved de Tyrefægtnin­ ger ( TccvQoxa&aipicc ) , der vare forbundne med de græske F este, især Thesmophorierne. Den thessaliske Stamme Lapitherne sagdes at være de forste, der tæmmede Hesten, og det var især for det thessaliske Ryt­ teries Skyld, at Philip II underkastede sig Landet. Jvfr Ekhel Doctr. n. v. II, p. 132-33. Bottiger Kl. Schr. von Sillig III, p. 325 f. a Dette Hoved, som almindeligt ansces for Medusas, forestiller formodent­ ligt Larissas Kildenymphe Messeis (jvfr Eckhel Doctr. n. v. II p. 148- 4 9 ), i Overeensstemmelse med de lign. Hoveder paa Syrakus’s og andre Mynter (jvfr Mionn. PI. 6 7 , 4). 6 *