TheatermuseetVedChristiansborg

Lystspil —han repræ senterede i sm Person N ationalscenens Kom ik gennem h alv thund red e Aar. I disse M indestuer kan den besøgende følge de store K un stneres Liv i Hoved træk fra Ungdomsdagene til G raven. O g til M indet om dem k n y tte r sig nu E rind ringen om Sønnen og Nevøen, Johannes Poulsen, den store M askekunstner, der i 1938 altfo r tid lig t forlod denne Verden. E fte rtid e n vil næppe tro, a t alle disse Ansigter, der danner hans M indevæg, tilhø rte ét M enneske. Hvilken broget Mangfoldighed fra det skønne Ungdomsbillede som Dag i „Renæssance4*til Julius Cæsar og Grosserer Levin i „Indenfor M u ren e“, fra Per G yn ts drengekaade Spændstighed til H a lv ­ guden D arduses fede Voml Anna Larssen har ogsaa sin egen Stue. M an følger hendes K un stnerliv gennem B illeder og G enstande med Sm inkebor­ det fra D a gm a rth ea tre t som M id tp u n k t. Guderne havde ikke alene givet hende Skønhed, men ogsaa erotisk F an ta si og k a ­ rak teriserende Evne. E n „S tje rn e4 var hun ikke, men et M en ­ neske med dybe P erspek tiver i sin K un st. Helge Rode k a ­ rak teriserede hende engang med Ordene „En Skal a f K ry stal, fuld a f sød Poesi“, en D ed ikation , som ved Siden a f H erm an Bangs H y ldest til hende i samme M on tre viser det In d try k , hendes K un st gjorde paa Sam tidens D igtere. Ak, hun blev kun 34 Aar i scenisk F o rstand . Saa sagde hun Farvel til T h e ­ a tre t og til Kollegerne i det baade vemodige og fo rtrø stn ing s­ fulde B rev, som nu læses a f den Ungdom, der kun kender hende som P ræ d ikan tinde. Med ét lyder hendes klare Stemme gennem R umm et: D et er ikke længere en lille spansk Vise, hun synger, men en aandelig Sang om a t sige Verden F arvel:

„ E n g a n g le v e d jeg for V e rd e n , m e n n u lev er jeg for G u d , aldrig, ald rig h a r je g a n g r e t, a t jeg ad lø d Je su B u d ! “

66