TheatermuseetVedChristiansborg

je stæ t Kongen, der her var en afgørende Fak to r, da T h ea tret endnu sorterede under Hofm arskallatet, om fattede den med udmæ rket Forstaaelse, og de vekslende Indenrigsm inistre, Ove Rode, Sigurd Berg og Dr. Krag, afventede kun den sam ­ lede Christiansborg-O rdning for a t give Tanken deres T ilslu t­ ning. B randvæ senets Betænkeligheder bo rtfald t, da der ikke var Tale om a t opføre Forestillinger, og Tobaksrygning selv­ følgelig vilde blive streng t forbud t. Endelig i April 1922 faldt F inansudvalgets Afgørelse, der gik ud paa a t følge Indenrigs­ m inisterens Forslag om uden Vederlag a t overlade H o fth eatret til Selskabet, mod a t dette afho ld t Udgifterne til Rummets Istand sæ ttelse og Museets Ind retn ing . Idéens førsteTalsm and blev valg t til at være M in isteriets frem tidige T ilsynshavende. D anm ark s theaterh isto riske Museum begynd te sin udv i­ dede Virksomhed under lykkelige yd re Omstændigheder. En bedre Anledning til a t arrangere en retrospek tiv Udstilling end 200-Aaret for den danske Skueplads’Grundlæggelse kunde næppe tænkes. Medens det kgl.Theater forberedte sin brogede Holberg-Uge, laan te Museets Bestyrelse hos p rivate og offent­ lige Sam linger, og da særlig paa Frederiksborg, det nødven­ dige Billedstof, navnlig Po rtræ tm alerier, thi man raadede endnu lang tfra selv over et tilstrækkeligt Materiale. Baade indad til og ud ad til g jald t det a t minde om, a t Danske var de første i Norden, som brug te Modersmaalet i M enneske­ frem stillingens T jeneste. Vi var for Resten ogsaa de første, der dannede et Theatermuseum , som skulde bevare M indet om den flygtigste a f alle K un starte r. Siden fulgte Sverige og Norge Eksem plet. 1919 grundlagdes Museet i Bergens gamle Theater, 1922 blev D rottn ingho lm -Sam lingen offentlig til­ gængelig —den er enestaaende ved sine fuldstændige Deko­ rationer fra G u sta f den Tredies Tid —, og i 1939 aabnedes The- aterm useet i Oslos ældste Hus i Raadhusgate. Ogsaa i „den

59