TheatermuseetVedChristiansborg
Tid, blev kø rt bo rt og sp red t for alle Vinde. Ikke én Røst i Sam tiden greb Lejligheden til a t raabe Stop. Men de gamle, henrivende Bilæggerovne med kgl. P o rtræ tte r og N avnetræk, som nævnes i Inven ta rieliste rne fra Christian den Syvendes Tid, lod man staa. De havde kun „In teresse“ som gammelt Jern, og det kunde ikke betale sig at slæbe dem ud. Heldig vis var de for tunge. Og nogle af de fornemme Spejle og for gyldte Stole sam t et p ra g tfu ld t engelsk S tanduh r blev taget i Brug paa Amalienborg og Fredensborg Slot, hvor disse Perler a f K u n stin d u stri endnu findes. I August, naa r Prøverne begyndte, kom der i Reglen lidt Liv igen i de gamle Lokaler med deres Spindelvæv af K unst og E ro tik . D et var, naa r August Rasmussen eller andre The- aterd irek tø re r —senest P eter F je lstrup i 1907—fik Overhof m arskallatets Tilladelse til a t indstudere de Forestillinger, hvormed Selskabernes V interkampagne i P rovinserne be gyndte. P røverne paa „En Forlovelse“, hvori Herm an Bang debuterede i Conrads Rolle ved en P rivatforestilling paa Fo lk e th eatre t 1884, fa n d t ogsaa Sted paa H o ftheatret, og S tykke ts F o rfa tte r, D r. E dv ard Brandes, instruerede den ce lebre D e b u ta n t. D agm a rth eatre ts første Personale prøvede ogsaa dér, medens Bygningen i Jernbanegade blev færdig, og b lan d t de unge Skuespillere var Viggo L indstrøm , som mange Aar senere skulde blive D rivk raften i D et ny Thea ters R ejsning (1908). Men i Offentlighedens Bevidsthed eksi sterede H o fth e a tre t ikke længer. Under de fy rretyve Aars Talescene-D iskussion dukkede det nu og da frem af Glemse len, idet nogle mente, a t det kgl. Theaters Anneksscene burde lægges dér. E fte r Opfordring af Konferensraad Heide og Fab rikejer H agem ann udarbejdede A rk itek t Carl Thonning i 1902 et P ro jek t, der kun regnede med en Udgift paa en lille M illion, men da P lanen selvsagt m aatte savne den væ sent
53
Made with FlippingBook