TheatermuseetVedChristiansborg

svigtedes ganske a f Heldet. H o fth e atret blev ogsaa paa en M aade Hovedstadens første Biografscene, idet F ru Løhr fra c. 1870 for det meste ved Ju letid fremviste sine T ran sp a­ re n t-M a le rie r“ efter verdensberøm te Mestre eller L aterna magica Billeder fra det hellige Land. Denne Anvendelse havde H. C. Andersen ogsaa forudsagt i Bogen „Fodrejse fra Hol­ mens Canal til Ø stpyn ten a f Amager“, hvor han lader Ca- leidoskopen dreje ru n d t og vise „K lipper med Vandfald, b ræn­ dende Byer, Skyer med Ild regn og strandende Skibe“. B land t F ru Løhrs Medhjæ lpere var et ungt, energisk Menneske ved N avn C on stan tin Philipsen, som siden, da de levende Bil­ leder var blevet mere fuldkomne, aabnede K jøbenhavns første store B iog raftheater i den tidligere Jernbanehal (1912). For- øvrigt blev den første danske Film „Barnemordersken“ in d ­ spillet 1903 i Buegangen ved Christiansborgs R idebane, der skulde forestille en Fængselsgang, hvorigennem Forbryder- sken blev ført til S kafo ttet. Den sidste kunstneriske Begiven­ hed fa n d t Sted den 27. Novbr. 1880, da Madame R istori for sidste Gang i K jøbenhavn spillede Legouvés Medea, Giaco- m ettis D ronning E lisabeth og Søvngænger-Scenen a f „Mac- b e th “ (paa Engelsk). I sin efterlad te Bog „Skuespilkunstens Historie i det n itten d e A arhund rede“ fortæ ller Dr. M antzius, at T ilskuerne i M ellem akten meget tydeligt kunde høre den store Tragediennes „klare og sonore, men i dette Tilfælde ikke blide S temme herse med de ganske vist ogsaa erbarme- lige A rtister, der dannede hendes T ru p “ . In d til 1871 blev Scenen og Tilskuersalen oplyst a f Olie­ lamper, som ophedede den i Forvejen daarlige Luft. Thi V entilationen foregik paa en saare u tilstrækkelig Maade, idet der i et Skur, som omgav Hu llet i Lo ftet over Tilskuersalen, og i hv ilket Lampekronen kunde hejses op, var anb rag t Lemme, der aabnedes, naa r Tem peratu ren blev for høj. A pparater til

51