TheatermuseetVedChristiansborg

de naaede ikke at opleve B itterheden ved at skulle gøre The- atertjeneste i Skuespil, som ikke er Kunst. Thi Ho ftheater- Sæsonen varede kun én Vinter. Den blev en Sensation, som de begge var stærke nok til a t bære. Aldrig før havde man oplevet, at to kgl. Skuespillere brød med Statsscenen og op- tra a d te paa Majestætens eget Thea ter under hans Be sky t­ telse. Der var ogsaa i dette Forhold noget af den indendørs Strid mellem Stats- og Kongemagt, som karakteriserer Pe ­ rioden um iddelbart efter Grundloven. Nu fortæller mange Billeder om deres Personligheder. Smukke, tidstypiske Mænd var de begge. Høedts Ud try k er kritisk, Wiehes skønne Pande hvælver sig marmorhvid, og under de rolige B ryn gløder det dunkle Øje af Genialitetens Mystik. De ligner h inanden i højtstræbende Idealitet. Paa Wiehes Skrivebord s taar hans Marmoruhr, der blev standset den Dag i 1864, han døde. Foran Bordet staar den Stol, hvorfra hans Bedstefader, Michael Ro ­ sing, værkb ruden oplæste „Hakon J a r l“ for Familiekredsen, da Oehlenschlager havde hjemsendt sin første Tragedie. D irek tør Langes beskedne Regnskabsprotokol findes i M u ­ seet. De t fremgaar deraf, at han tjen te c. 10.000 Rdlr. i Hof- theater-Sæsonen, og for dette Overskud startede han i 1857 Folke theatre t paa Nørregade. Ogsaa denne In s titu tion har altsaa sin Rod i Ho ftheatret. Som den en trep renan te Mand, Lange var, opgav han ikke Scenen ved Christiansborg, men fik Bevilling til at afholde Maskerader, hvor Frederik den Syvende dansede med Grevinden, medens Kammermusikus Hansen var opvartende Kavaler. E n bred Trappe blev a n ­ lagt fra Tilskuersalen til Scenen, hvis snoreløse Loft blev malet, saaledes at Lokalet kom til at ligne to med h inanden forbundne Rum. Værelserne oppe i Baggrunden blev udlejet til sluttede Selskaber, amfitheatralske Tilskuerpladser a n ­ bragtes paa Scenen, og Orkestret spillede fra Hofdamelogen.

46