TheatermuseetVedChristiansborg

Syvende sad trind og huldsalig i Kongelogen ved Scenen, og efter Afsyngelsen af C. Plougs Sang „Velkommen, Kong F re ­ derik til Ungdommens Fest, velkommen imellem S tuden ter! talte Kongen til de unge Akademikere, hvis Gæst han første Gang var. Lykkeligvis havde Frederik Folkekær hin Aften et af sine heldige Øjeblikke, hvor en sjælden Blanding af kongelig Værdighed og folkelig Jævnhed prægede hans Ord og Frem træden . De t kraftige In d tryk , Flenrik Ibsen modtog af hans svage Personlighed, kan spores i D igtet „Frederik den Syvendes M ind e“, som han ved Krigens Udb rud efter Kongens Død skrev til de norske S tuden ter:

„ G a a r B lo d v æ rk fre m a f tv i s t e n v e d d en jy d s k e grin d , re js e r F r e d r i k sig a f k iste n , k lø v e r n a t t e n s v in d , su s e r frem , som O ssian s h e lte , sv in g e n d e sit sv æ rd f r a b e lte : „ F r e m a d , b ø rn , til k a m p for æ ren - F r e d r i k er i h æ r e n l “ “

—Motiverne til Frederik Fløedts og M.ichael W lehes Brud med Nationalscenen er ofte be re tte t og skal ikke gentages her. Nok er det, at en fremragende Intelligens og et scenisk Geni vovede deres Stilling, da de ikke kunde realisere deres kunstneriske Ideer, som D irektø r Heiberg nægtede at give Plads paa det kgl. Theater. Tilfældet vilde, at de - eller r e t ­ tere deres nye D irek tø r H. W. Lange —havde en Besky tter i Grevinde Danner, ikke ju s t fordi hun delte deres Kunstsyn, men fordi hun i Ho fthe a tre t vilde faa sin egen Skueplads, hvor hun - modsat Forholdene i S ta ts th e a tre t - lettere kunde blive hilst som Majestætens Gemalinde og holde den øvrige kgl. Familie borte. Desuden afskyede hun F ru Heiberg og beundrede Wiehe; hun købte endog to Eksemplarer af Walter

40