TheatermuseetVedChristiansborg

som Thea terd irek tø r. Th i da den urimelige Italiener-Man i omsider var stilnet af —den døde gradvis ud i Løbet af en halv Snes Aar - kom Ho ftheatrets sidste Glansperiode, den vigtigste af dem alle i kunstnerisk Fo rs tand : Frederik Høedts og Michael Wiehes Opposition mod det Heiberg ske S tyre af Nationalscenen. Fo rinden havde S tudenterkomedien „Gen­ boerne« haft Premiere den 20. Feb ru a r 1844 med K ristian Man tzius som L ø jtn a n t v .Budd inge ; P laka ten fra hin Aften og Hostrups egenhændige Manu sk rip t til Slutningssangen findes nu i Museet paa den beskedne Pult, ved hvilken D ig te ­ ren skrev sin udødeligeKomedie. Da den S tuden t, som agerede Klint, kom ind, modtoges han af et voldsomt Bombardement af Kaalhoveder, Gulerødder, Spinat og andre Grøntsager, saa at Scenen først m a a tte fe;es, inden Spillet kunde fortsættes. Det va r S tudenter-T ilskuernes Bidrag til Aftenens Morskab —en Parodi paa Buketkastningen til de „søde« Italienere. Jublen over „Genboerne« var stor, og til sidst m a a tte H o ­ strup frem i Vinterfrakke for at takke. H a n anede ikke selv, hvilket udødeligt Lystspil, han her i Leg havde skabt. For ham var „Genboerne« kun et øjeblikkeligt „Lunefoster , hvis Saga var forbi, naar Rampelyset var slukket. Men Skæbnen vilde noget andet. Selv skulde han opleve S tykke ts 150. Op ­ førelse paa det kgl. Theater, hvor det nu er spillet over 350 Gange. I 1846 havde „En Spurv i Tranedans« Premiere paa Hoftheatret, ligeledes fremført af S tuden ter. Som Efterkome- die gaves „Intrigerne«, og det var ved den Lejlighed, a t en af Nationalscenens Direktører, Jonas Collin, fattede I n t e r ­ esse for Hostrups Talen t og sørgede for, at hans Komedier blev indført paa Holbergs Skueplads. Ved en senere Studenterforestilling i Maj 1852, da Chr. R ichardts Vaudeville „Deklarationen« gaves første Gang, var den 24-aarige S tuden t Hen rik Ibsen til Stede. Frederik den

38