TheatermuseetVedChristiansborg

Gange i det Nye. „Fædrelandet" mente dog, at der burde skaffes bedre Adgang fra Buegangene end de gamle Vindeltrapper, thi „dersom der udbrød Ild, var Tilskuerne ikke uden Fare". Det var ikke til den danske Scenekunsts Fremme, at Chri­ stian den O ttende ydede de c. 19.000 Rdlr., som Ombygnin­ gen kostede. Hensigten var at skaffe den italienske Opera, der begyndte sin gloriøse Virksomhed paa Vesterbros Theater, et smagfuldt Lokale. Unde rstø ttet a f Kongen og beundret af det gode Selskab fordrejede T ruppen i de følgende Aar Kjø- benhavnernes Hoveder med Værker af Tidens Modekompo­ nister Bellini og Donizetti, hvis „Regimentets Da tte r" forud kendtes fra Opførelsen paa Kongens Ny to rv , medens den unge Verdis Toner var nye og aktuelle. Den Popularitet, som ikke timedes Christian den Syvendes Italienere, opnaaede Christian den Ottendes Kammersangere i meget høj Grad. Alle kappedes om at vise dem Opmærksomhed; Tenoren Pietro Rossi, som Marstrand malede, kunde ikke gaa i Fred paa Gaden for enthusiastiske Tilbederinder; hans Stemme interesserede ogsaa H. C. Andersen, fordi der „bævede en Smerte igennem hans Sang". Byens fornemme Damer s tu ­ derede Italiensk og aflagde Visit hos Truppens P rimadonna Signora Forconi, hvis nydelige Portræ t af E. Bærentzen nu hænger i Museet. Det ny ttede ikke, at Direktionen paa Kon ­ gens Ny to rv advarede Ministeriet mod at stø tte Mængdens Tilbøjelighed „saavel for det Nye og Fremmede, som for det, der har sin Interesse i en stærk udvortes Effekt", og det hjalp heller ikke, at den erklærede, at Italienerne „svækkede Pub li­ kums Interesse for højere dramatiske Kunstp ræstationer og formindskede Søgningen til Det kgl.Theaters Forestillinger". Selv et nationalt sindet Blad som „Fædrelandet" støttede Italienerne. I Offentlighedens Bevidsthed var de fremmede Sangere Rep ræsentan ter for Kunstens solrige Vidunderland,

35