TheatermuseetVedChristiansborg

Ludvig Phister. H a n havde selv i November 1787 prøvet her­ oppe for Direk tionen i nogle Holberg-Roller. Egentlig var det maaske en D rag t Prygl, som reddede Holberg-Traditionen til vore Dage. Danseeleven Phister blev nemlig brugt til at hente Spiritus til de ældre F igu ranter og fik derved selv Smag for Drik. Men da Ho ftheatrets brave Schweizer saa', hvor det bar hen, avede han ham i Tide. „Det er til D it eget Bedste, min Dreng, at Du faar disse P ryg l“, sagde han. „Jeg drikker selv, men det var Synd, om Du, der kan blive en stor Skuespiller, skulde gaa hen og blive saadan et Svin som de Andre!“ Mere end fyrretyve Aar senere (1866-67) over­ gav Phister —a tte r paa Ho ftheatrets Scene —sit Livs rige Ho lberg -Erfaringer til den 17-aarige Olaf Poulsen. Som en Fole strittede det unge Geni imod den Sele, Phister lagde paa ham; alle disse Talens Modulationer og Pauser kedede ham; han vilde hellere selv h itte paa og spille udfra sit tin ­ drende Humør. Engang vovede han at sige, at han „gerne vilde emancipere sig“. „Hvad vil Du? Aa, sig det Ord en Gang til 1“, svarede Phister i en Tone, der betog Olaf Pou l­ sen al Lyst til at sige det oftere. Han ridsede sit „01af“ i Prosceniets Guld til Minde om disse pinefulde Timer, der siden skulde blive —det indrømmede han selv —af allerstør­ ste Betydning for hans Kunst. Gennem en bred, hvid Dør henne i den lange Gang, som løber gennem Theaterfløjen, har mange af vor sidenhen be­ rømte Kunstnere for første Gang vand ret ind i det forjættede Land. Forfattere, Skuespillere, Dansere saavel som Sangere, thi Syngemester Sibonis Syngeskole havde ogsaa Lokale paa Ho ftheatret. Scenens skraa Brædder har gennem Tiderne baaret mangen skælvende Aspirant, som med spændt Sind imødesaa Au toritetens Dom. En Oktoberdag i 1816 gik saa-

27