TheatermuseetVedChristiansborg_25aar

Allerede medens Ludvig Ho lberg levede, p aa tæn k te Kong Frederik den Femte at indrette et fran sk Th eater i en af Side­ b ygningerne ved Ch ristian sbo rg Slot, som var rejst 1742, og som Barokpoeten C. F. W a d s k iæ r besang, men P lanen blev ikke realiseret. V o rt H o fth e a te r skabtes først nogle A a r senere i et af den sindssvage Kong Ch ristian den Syvendes Luner. Idéen dertil blev sikkert indgivet h am af han s Yndling, C rev C o n ra d Holck, som derved smigrede M ajestæ ten s F o rfæ n g e ­ lighed og opnaaede at blive »D irecteu r des spectacles«, h v o r­ ved han til sine øvrige Amu sem en ts k u nd e føje et H a rem af franske Ak tricer og italienske Sangerinder, som var afhængige af han s Vilje. D a Frederik den Store nylig havde rejst et fransk H o fth e a te r paa G e n d a rm e nm a rk t i Berlin, og G u s ta f den T r e ­ dies Foræ ldre havde fulgt Eksemplet og ladet Lheatret ved D ro ttn in gh o lm indrette, var det en let Sag for G rev H o lc k at indbilde Kongen, at h an kom paa H ø jd e med Forbilledet ved ogsaa at smykke det danske Flof med Skuespillere fra Ver- sailles’ Periferi. D é r var A rn este d e t for den hele europæ iske Iioftheater-Bevægelse. Og desuden h avde Kongen en dybere Hensigt, som endnu kun hans næ rmeste kend te: H a n vilde selv være Ak tø r. D en n e T rang var et Led af han s Sygdoms U d ­ vikling. I Sommeren 1766 fik A rk itek ten , Professor Jard in O rd re til at omdann e »det kgl. particulære Ru stk amm er« s Rum over Christiansborgs søndre Stald til det Theater, der n u i en fo r­ and ret Skikkelse d anner Rammen om det dan ske Theater- mu seums Samlinger. Rummet begyndte sin T ilværelse som en Sal for Selskabelighed, m indre for Kunst, et D u k k e th e a te r i blaa, hvide og gule Farver, oplyst af en matgy lden Tone fra Voksflammerne i fem bøhm iske Lysekroner, hvoraf de tre h ang foran Scenen. Loftet bares af 22 joniske Søjler; Prosce­ niet var perlefarvet og inddelt i Felter ved forgyldte Lister med

40