TeknologiskInstitut_1906-1931

97 Instituttet: »I tror da ogsaa, I kan alting — det ender saa- mænd med, at I ogsaa vil lave Kursus for Skorstensfejere«. Ja, netop! — Da Udtalelsen faldt, var Planer om en saadan stærkt paa Trapperne. Instituttets Direktør og Ingeniørerne B r a n d t og F e n g e r havde sammen med Skorstensfejermester A. 0 . M a d s e n paa en Studierejse stiftet Bekendtskab med Skorstensfejerfagskoler bl. a. i Miinchen, og Aaret efter i Ok­ tober 1914 afholdt Instituttet det første Skorstensfejermester­ kursus og begyndte dermed en Virksomhed, der senere re­ sulterede i Oprettelsen af Skorstensfejerfagskolen. Der var rig Vækst i Instituttets Gerning, og ganske tydeligt stundede en ny større Tid til. At dens Indledning skulde komme til at falde sammen med den Tidsperiode, som prægedes af Verdenskrigen, kunde selv­ følgelig ingen ane. Paa et Bestyrelsesmøde i 1912, d. 14. Maj, fremsatte Di­ rektør Gregersen første Gang Forslag om en egen Bygning for Instituttet. Forslaget fik den ugunstigste Modtagelse. Fra næsten alle Sider ansaas det for umodent og Udslag af alt­ for fantasifuldt Fremsyn af Direktøren. Herregud, man havde jo dog kun 1002 Elever — og havde lige faaet forøget Lo­ kalerne betydeligt! Kun fra een Side ydedes der Forslaget Støtte, men til Gen­ gæld ogsaa meget varmt og virkningsfuldt, nemlig fra Direk­ tør M ax B a l l i n . Det lykkedes ham at vende Stemningen, saa­ ledes at Direktøren fik Lov til at arbejde videre med Sagen, og Besultatet blev, at der d. 7. Oktober samme Aar nedsattes et Byggeudvalg, bestaaende foruden af Formanden og Di­ rektøren, tillige af Direktør Ballin, Fabrikant Guildal, Drifts­ bestyrer A. F. Jensen, Bagermester Pitzner og Landstings­ mand Stilling. Ingeniør Hempel blev Udvalgets Sekretær. Udvalgets Opgaver var i første Række at tilvejebringe en Oversigt over den eventuelle Bygnings Størrelse og Omkost­ ningerne ved dens Opførelse. Ved forskellige Forhandlinger med daværende Borgmester JENSEN havde man laaet den Anskuelse, at Instituttet hos Kommunen kunde opnaa en Byggegrund i Hambroesgade — omtrent hvor den nuværende Politigaard ligger — og med denne Grund for Øje udarbejdede