TeknologiskInstitut_1906-1931

77 drende Mand, og han var en gammel Mand, da han traadte fra. Hans Naturel laa ikke for de ukendte Stier og lidt hals­ brækkende Snarveje; men kan det end aldrig saa meget og med Rette siges, at han med sin Autoritet holdt igen, hvor det maaske gjordes nødigt, saa prægedes hele hans Arbejde til Gengæld saaledes af en næsten ungdommelig Tro paa In­ stituttets Gerning, at det var ham muligt at følge Direktøren

P rofessor N yrop og Direktør G r e g e r se n konfererer. paa hans Vej, og derved stedse være ham og Instituttet til Hjælp og Støtte. Ikke gammelmandsmild, men lystseende og lunefyldt vat han lydhør nok overfor Udviklingens Gang til at forstaa, at de nye Tider kræver nye Veje og Virkemidler, som han gav sin Tilslutning, klog nok til ogsaa til sidst, da han lølte, at hans Kræfter og hele Indstilling ikke vilde slaa til i det Ar­ bejdstempo, som Byggearbejdet midt i Kiigstiden medføl te, da at erkende sin paa saa mange Maader diametrale Mod­ sætning, Direktør Max Ballin, som sin tor Instituttet bedste Efte rfø lge r.------- Megen Hæder faldt det i Professor Nyrops Lod at mod