TeknologiskInstitut_1906-1931

62 dre end 1300 Mennesker mødt op i den store Udstillingssal med Landets Konge og med Repræsentanter for Stat, Kom­ mune og Institutioner i Spidsen. Fra Hovedstad som fra hele det øvrige Land var Haandværkets Mænd mødt op. Fra Fest­ salens Vægge prangede Laugsfanerne, og fra Galleriet hang Haandværkerforeningernes Faner ned over Forsamlingens Hoveder. En af Forfatteren L. C. N i e l s e n forfattet Kantate blev afsunget, en Kantate, der var stærkt præget af den Blod­ tid og Sværdtid, som hærgede Europa, men som dog ogsaa gav Udtryk for lys Tro paa Fremtiden for den Sag, der her paa Haandværkets og Industriens Vegne førtes frem. Smukt klinger det igennem i det i denne Kantate inde­ holdte Recitativ, hvorledes Opgaven er at betragte: Jo her skal spørges, og her skal svares,

og Stoffets Gaader skal aabenbares for den, der dyrker det i sin Dont. Her aabner Tiden sin Horizont mod nye, uanet nye Maal. Naar Landsby-Smeden ved Essens Baal, hvor Stjerner svirrer, indtil hans sodede Øjenvipper for Skæret glipper, da vaagner Drømme bag Pandens Sved 0111 Ting, han aner, men ikke ved, da ser han Syner i Funkevrimlen, som saa han dybt ind i Stjerne-Himlen, da gribes han af en Feber-Svimlen for Stoffets umaalte Mulighed. Og mens han svinger den svære Hammer, der rytmisk rammer det Jern, han gløded’ i Ildens Flammer, hans Tanke flyver til dette Hus, hvor Vølund vækkes af Gravens Grus; og er som Vølund han ej kunstfærdig, han vil i Viden ham være værdig; og draget af sine Drømmes Traad han kommer her for at søge Raad. Ja, her skal spørges, og her skal svares, og Danmarks Haandværk om Skolen skares, hvor nye Erfaringer skal erfares.

Made with