TeknologiskInstitut_1906-1931

46 maatte henvende sig til Rigsdagen om yderligere Penge­ bevillinger.« Naa, ogsaa dette kom jo senere efter Tu r og Orden og som Udviklingen tog Fart. At Institutet straks i Starten kom til at ligge saa vel placeret skyldtes det Faktorernes lykkelige Sammenspil, som her satte ind, de stiftende Organisationers levende Interesse og kraf-

tige økonomiske Støtte, Rege­ ringens og Rigsdagens Hjælp, ligesom ogsaa den Hjælp og In­ teresse, der fra de mange fag­ lige Organisationers Side yde­ des. Ogsaa Enkeltmand bar Sten til Grundvolden, som skulde lægges. Mange Maskinfirmaer og andre, der havde Interesse i, at HaandværkernesKendskab til Rrugen af Maskiner udvidedes, bragte Sten til Rygningen; men særlig bør dog i denne Fo rb in ­ delse Guldvarefabrikant R e r n - h a r d H e r t z nævnes, han som selv tilhørte en gammel Haand- værkerslægt, som selv havde

Guldvarefabrikant B e r n h a r d H e r t z .

gennemgaaet hele Skalaen i Haandværkerens trange Uddannel- sesvilkaar, og som fattig Guldsmedesvend havde gennemlevet sine Vandreaar i det Fremmede. Mesterstykket paa gamme l­ dags Vis gjorde han ogsaa, og for de Penge, dette Arbejde indbragte ham — han solgte det — et Guldarmbaand — til Frederik VII for 300 Rd. — begyndte han selvstændig Virksomhed i København, en Virksomhed, som i Aarenes Løb voksede op til et stort og betydningsfuldt Omfang, saa­ ledes at han — da hans Livsdags Skygger blev lange, og hans Arbejdsdag var slut, stod som en meget velhavende Mand. Denne Mand var den første Privatperson, som for­ stod, at et pengeligt Offer, 0111 noget Steds, her var paa sin Plads. Allerede i 1905, da Revægelsen for at oprette et Tek­ nologisk Institut tog Fart, modtog Professor N y r o p af ham