TeknologiskInstitut_1906-1931
231 Som Radiatorens Varmeflade F er regnet den mod Lokalet ven dende plane Overflade; Bagsiden af Radiatoren forudsætter, jeg har samme Areal F uanset de Ribber og Fremspring, den er forsynet med. Derefter faar man:
d 2 W 1_ W 2 «„ F
For at undersøge, hvor meget Varmetabet eksempelvis kan an drage, udregnes dette for en Straalingsradiator anbragt henholdsvis paa en IV 2 og en 27a Stens Ydermur og isoleret paa Bagsiden med expanderet Kork. Varmetabet vil selvfølgelig være afhængig af Isole ringstykkelsen, der i de nedenfor udregnede Eksempler vælges saa ledes, at de anvendte Isoleringstykkelser giver de mindste Drifts udgifter (jfr. Teknologisk Institut’s Aarbog 1931, Side 89 ff.). For det Tilfælde, hvor Radiatoren er opstillet ved en IVa Stens Mur, isoleret paa Bagsiden med Kork, er Beregningerne sammen stillet i et Diagram (Fig. 5), hvis Ordinater angiver de forskellige Udgifter i Kr., og Abscisserne Tykkelsen af Korkpladen i cm. Først udregnes Anlægsomkostningerne for 1 m2 IV 2 Stens Mur, fuget paa Ydersiden, og paa Indersiden beklædt med henholdsvis 5, 6 . . . 10 cm expanderet Kork bag Radiatoren, der er indbygget i Muren, som vist i Fig. 4. Kurven a angiver den aarlige Udgift til Forrentning, Amortisation, Vedligeholdelse, Skatter m. v., kort sagt »Huslejen«, der er sat til 7 % af Anlægssummen for denne Enhed af den paa gældende Bygning. Kurven b angiver Varmetabet omsat i Kr. foi de forskellige Isoleringstykkelser, d. v. s. det ovennævnte Varmetab W 2 udregnet for 1 Aar. Summen af Ordinaterne a og b giver Kur ven c, hvis Ordinater giver de samlede Driftsudgifter foi de toi- skellige Isoleringstykkelser; den Abscisse, hvor c har Minimum, ei Optimum af Isoleringstykkelse. Prisen for 1 m 2 U /2 Stens Mur er sat til 30 Kr. Idet Radiatoren
Made with FlippingBook