TeknologiskInstitut_1906-1931

194 Den stigende Arbejdsledighed, der hersker i det gamle Sinede- fag, opfordrer til et Øjeblik at skubbe de mange Detailspørgsmaal »indenfor Murene« helt fra sig og forsøge at tage et Overblik over, hvilke Erhvervsmuligheder, der i det hele taget kan komme i Be­ tragtning. Ethvert Erhverv er underkastet de Kon junkturforan­ dringer og Nydannelser, som Tiden fører med sig. Det gælder blot at observere dem i Tide og at tage sine Forholdsregler. Naar Sme­ den for 25 Aar siden kunde tjene til Livets Ophold paa A rbejdet ved Hammer og Ambolt, er det ikke dermed givet, at det samme er Tilfældet i Dag. — Ja Tilstanden er jo allerede den, at Smeden er ilde faren, hvis han kun h ar denne Haandtering at ty til. Aar- sagerne hertil er almindelig kendte. I Korthed kan det siges, at Motoren h a r berøvet Smeden Størsteparten af hans Hovederhverv, nemlig Hestebeslaget og Vognbygningen, medens Industrien h ar frataget ham Fremstillingen af Landbrugets gængse Maskiner og Redskaber, Bygningsbeslag og en stor Del Reparationsarbejder. Det turde dog være en Fejltagelse heraf at drage den Slutning, at Smedehaandværket som selvstændigt Erhverv er for rigt rep ræ ­ senteret — endsige at Faget er overflødigt. Erfaringerne fra selv de største Industrilande viser, at den mindre Bedrift stadig udgør en forholdsmæssig ret konstant Del af det samlede Antal V irk­ somheder. Dette bekræftedes bl. a. nylig i et Foredrag, som Direk­ tøren for Reichsverband der Deutschen Industri, Dr. Jacob Herle, holdt i Dansk Ingeniørforening1). Erfaringerne viser, at »den lille Bedrift« i første Række har sin Styrke i Vedligeholdelsesarbejderne. Disse omfatter ikke alene Reparationsarbejder, men tillige de utallige Enkeltfremstillinger til specielle Formaal. Det er en nødvendig Betingelse for Opret­ holdelsen af Landets Hovederhverv, at der overalt er Adgang til at faa omtalte Vedligeholdelsesarbejder udført paa haandværks- mæssigt drevne Smede- og Maskinværksteder. Det moderne Landbrug h a r i stigende Grad Kapital bundet i Maskiner, Redskaber og mekaniske Transportmidler. Udnyttel­ sen heraf er meget afhængig af, at Vedligeholdelsesarbejdet udfø­ res godt og billigt, d. v. s. efter rationelle Metoder. Ser vi paa andre moderne drevne Erhverv — f. Eks. Oliefabrikerne, Sukkerfabri­ kerne, Bryggerierne, Papirfabrikerne m. m. — h a r man her fun­ det det formaalstjenligt at lj)fte Vedligeholdelsesarbejdet op i samme tekniske Niveau som den egentlige Produktion. Fabrikerne har indrettet veludstyrede, haandværksmæssigt drevne Smede- og Maskinværksteder, som paa rationel Maade rep a re re r og ved­ ligeholder de tekniske Anlæg, som Produktionen kræver. *) Se »Ingeniøren«, 1931, Nr. 26.