TeknologiskInstitut_1906-1931
161 Det gælder i første Række selve Industriforeningens For mand unde r det gældende For-Arbejde for Institutets Opret telse, Professor C. N y r o p , der markerede sit Arbejdes Betyd ning ved senere at blive Teknologisk Instituts første Formand. Som hans Efterfølger fulgte — som den første aktive Indu strimand — Direktør M a x B a l l i n , hvis Interesse for Insti tutet ikke mindst gav sig saa værdifuldt Udtryk under det store Arbejde, som fulgte med Skabelsen af Institutets egen Bygning. Til dette Byggeforetagende raktes iøvrigt stærke og hjælpende Hænder fra en Række Industrifolk og Indus tri grene. Her skal saaledes nævnes: Direktør H a g e m a n n , Pap ir fabrikerne, A/S Dansk Soyakagefabrik, Grosserer H o l g e r P e t e r s e n , Foreningen af danske Læderfabrikanter, Københavns Flydedok & Skibsværft A/S, De danske Spritfabriker, Aarhus Oliefabrik A/S, A/S De danske Sukkerfabriker o. m. a. samt last not least dansk Industris uforglemmelige Høvding, Inge n iør A l e x . F o s s , hvis oprindelige Skepsis overfor det nye Foretagende snart afløstes af en dyb og virksom Interesse, da han forstod, at det ikke var gold Teoretisering, men prak tisk Virkelighed, Institutet satte sig som Maal at tjene. Store Legater, stiftet af Industrifolk, befæstede Udviklingen. Herigennem er Navne som Guldvarefabrikant B e r n h . H e r t z , Fab rikan t H o l g e r P e t e r s e n og Fabrikant G u i l d a l for stedse knyttet til Institutets Virke. Saaledes byggede Industriens Folk med paa det store Værk: at skabe en dansk Mønsteranstalt for praktisk Erhvervs fremme. Ogsaa herved blev Ensidighed lige fra Institutets første Indstilling overfor Maal og Opgaver undgaaet. Uanset alle de værdifulde Forstudier, der var gjort i Ud landet, alle de ansporende Impulser, som var hentet udefra, lykkedes det at opbygge det danske teknologiske Institut paa et fuldt selvstændigt Grundlag — og det er ingen Hemme lighed, at idag er det dette Institut, som danner Forbilledet for Udlandets Bestræbelser paa de herhenhørende Omraader. I det daglige Arbejde indenfor Institutets Mure er det i de forløbne 25 Aar i voksende Omfang blevet baade gen nem Skolegerningen — Kursus o. 1. — og gennem Forsøgs virksomheden — Raadgivning, Konsultation, Undersøgelser i l
Made with FlippingBook