TeknologiskInstitut_1906-1931

122 til at opdyrke, og ingen Leder kunde hertil bedre meddele Medarbejderstaben Tro paa og Begejstring for Opgaverne end Direktør Gregersen. I anden Række, og dog som ubetinget Forudsætning for, at den første Opgave kunde løses, stod den anden, mere ind­ advendte: at tilpasse Instituttets økonomiske Stilling og dets Administration under de nye Tingenes Tilstand. Lad os da et Øjeblik se paa dette sidste først. Tidspunktet omkring 1919/20 var paa flere Maader gun­ stigt for Opgavens Løsning. For ikke lang Tid siden var den tekniske Haandværker- undervisning i Danmark blevet samlet under et fælles Til­ syn, for hvilket Professor A l f r . L u t k e n var blevet Direktør. Dernæst var den 10-Aars Periode, som var forudsat ved Rigsdagens første Bevilling af Driftstilskud paa 18 800 Kr. for Aaret 1907/08, nu udløbet. Men det var ogsaa paa høje Tid, thi man var — ikke mindst hvad Lønningsforholdet angik — lige ved at komme ind i kaotiske Tilstande. For blot at nævne et Eksempel, var Inge­ niørlønningerne ifølge den omtrent fra Oprettelsen gældende Lønningsordning, der formelt stod ved Magt, 2400 Kr. sti­ gende med 300 Kr. hvert tredje Aar til 3600 Kr. — alt for en Arbejdstid fra Kl. 9—5. Det siger sig selv, at disse »gamle« Lønninger maatte reguleres, hvilket ogsaa skete paa forskellig Vis, og bl. a. ogsaa ved forskellige ekstra Dyrtidstillæg, som fra Tid til anden paa Skoleraadets Indstilling bevilgedes af Staten. Men Forholdet blev grellere derved, at Instituttet paa Grund af Arbejdets Vækst maatte forøge sit Personale ved forskellige Nyansættelser. Saadanne maatte imidlertid ske under Hensyntagen til det i Erhvervslivet gældende Løn­ niveau, men dette var ikke halve Aar ad Gangen ens, tvært­ imod stadig stigende og altid højere end de gamle Lønninger. Den eneste Udvej var her at foretage en Lønrevision; men denne forudsatte en Revision af Formen for Statstilskudets Beregning, der var saa meget mere nødvendig, som ikke blot Lønninger, men Prisniveauet i det hele taget havde sprængt alle Instituttets gamle Rammer for dets Økonomi. Det laa selvfølgelig udenfor Instituttets Kompetence selv at foretage