TeknologiskInstitut_1906-1931

12 I 1744 kan en Forfatter J ø r g e n R i i s skrive i det da meget ansete Tidsskrift »Den danske spectator«, at Haandværkerne ikke brød sig om, hvad der tjente til deres Lægedom. »De give hellere deres Skilling for et Billede, for en Vise om Ski­ bet, der forgik i forrige Seculo, om et Menneske, der skal rettes, om Ildebranden i China etc.« Han tilføjer: »En tysk Haandværksmand deler sin Tid mellem Svir og Arbejde, en dansk iagttager det første, men ikke det sidste«. Denne og lig­ nende haarde samtidige Domme, som der er mange af, var naturligvis kun delvis rigtige. Man forstod ikke, at Haand­ værkerne efter hele deres Uddannelse og det Smaamandssyn, de var opvoksede i, havde danne t og levede i en Tradition, for hvilken det gode og »ærlige« Arbejde var den inderste Nerve. Heller ikke havde man nogen Sans for, at den Mangel paa Reformlyst, der kendetegnede Haandværkernes Masse, bundede i en stærkt udviklet Klassebevidsthed, der satte en Ære i at hævde det nedarvede og at kunne udføre et Stykke Arbejde uden Lyde, men iøvrigt ikke gjorde Fordring paa andet end at hævde den Standsære, som den var opvokset i. Sandt er det, at Haandværkerstanden ikke ejede Sans for det 18. Aarhundredes Borgerfølelse eller nogen Interesse for Ti­ dens liberalistiske, reformivrige Tendenser. Den vilde ved­ blive at være det, den altid havde været, trofast i Arbejdet, saaledes som den forstod det, men den var ingenlunde til­ sinds at vælte det Grundlag, den Aarhundreder igennem var vokset op paa, til Bedste for nogle moderne Ideer, som vilde noget nyt og uprøvet, der let kunde blande den med andre Elementer, den ikke skøttede om at komme i Samkvem med. Haandværkerstanden kæmpede derfor ogsaa af al Magt mod de Regeringsforanstaltninger, der lidt efter lidt førte til dens Deklassering, men ogsaa mod alle moderne Forsøg paa at ind ­ føre noget nyt, der ledte bort fra de Veje, man med Ære havde vandret gennem lange Tider. Det var denne sejge Konservatisme, der til Tider blev frem­ sat i et djærvt Sprog, der stødte det 18. Aarhundredes Re­ formvenner og fik dem til at fælde ofte uretfærdige Domme, baade om Haandværkerstandens lave aandelige Stade og om dens Mangel paa Dygtighed.

Made with