TeknologiskInstitut_1906-1931

110 slappedes hos dem, der ledede Arbejdet, saaledes at hvad der kunde gøres i Tide, blev udført. Prisstigningerne var selvfølgelig Genstand for Byggeudval­ gets alvorligste Overvejelser. Alt Ira første Færd i Fredstiden havde Direktør Gregersen regnet med at ville søge foranstaltet en Indsamling til Hjælp til Opførelsen af Bygningen. Man regnede med, at et Beløb af omkring 140 000 Kr. vilde være tilstrækkeligt til, at Insti­ tuttet uden altfor trykkende Gældsbyrde kunde faa Raadig- hed over eget Hus. Nu var Nødvendigheden af en økonomisk Funde r ing af Byggeforetagendet mangefold større. Allerede i Oktober 1915 lagde man Planer om Nedsættelse at et stort Udvalg, der ved at repræsentere saa mange som muligt af de Erhverv, for hvilket Instituttets Arbejde direkte eller indirekte kunde faa Betydning, kunde foranstalte en Indsamling paa bredt Grundlag. Det tykkedes at interessere mange betydende Mænd for Sagen, i første Række Excellensen G. A. H a g e m a n n , der som Ærespræsident stillede sig i Spidsen for et saakaldt Økonomiraad, som foruden Instituttets Besty­ relse rummede Navne som Fabrikejer C h r . H a s s e l b a l c h , der paatog sig Hvervet som Indsamlingens Hovedkasserer, Re­ daktør A. A n g e l o , der repræsenterede Journalistforeningen, Direktørerne H. P. H j e r l H a n s e n og H. H e i l b u t h samt Lens­ greve F. M o l t k e - B r e g e n t v e d og Folketingsmand P. T h . N i e l s e n , repræsenterende henholdsvis Handelen og Land­ bruget, endvidere Næstformanden i De samvirkende Fagfor­ bund, Maskinarbejder O t t o S m i t h og endelig Dansk Skov­ forenings Formand, Baron W e d e l - N e e r g a a r d . Et Opraab blev udsendt og Henvendelser foretaget til en Række store Ei h \ervsv irksomhede r saavel som til private. Alle Økonomi- laadets Navne havde Vægt, mest sikkert Æresformandens G. A . H a g e m a n n s . For Instituttet betød det ikke blot Hjælpen udadtil. G. A. Hagemann gik ikke ind tor en Sag, uden at den havde fan­ get hans Interesse. Og dette var netop sket i Forholdet til Instituttet. I mange Aar havde dets Gerning i hvert Fald til­ syneladende ikke været paaagtet af ham, maaske dog kun til-