Teglgaardsstræde_1934-35

_ 42 — paa Vestergade, hvilke havde det i Fællesskab, 15 8 1 i aarlig Afgift 4 Mark. Tidligere havde det været beboet af Pouell Munck Bysvend. Den før omtalte Professor Hans Guldsmedt, der eiede mange Eiendomme i Kattesunds Qvarteret, besad ogsaa den egentlige Hestemøllers Gaard, hvoraf han gav i aarlig Jordskyld 10 Mk 10 sk og 2 Hvid, hvoraf man kan slutte, at Hestemøllers Gaard var en stor Gaard. Hans Guld­ smedt havde ogsaa en Bryggergaard, kaldet „Pernille Bryg­ gers Gaard“ , som laa i den Gade, der kaldtes Smækken- borg. Den solgte han til Michel Brygger, som i 158 1 gav i aarlig Afgift deraf 10 Mk 10 sk og 2 Hvid, hvoraf ses, at denne Gaard var ligesaa stor som Hestemøllers Gaard. Det var efter denne Michel Brygger, at en Del af Smæk- kenborg, nuv: Michel Bryggers Gade, har Navn. Et gammelt Sagn fortalte i sin Tid, at Sanct Clemens Kirke havde ligget der, hvor det østlige Hiørnested af Frederiksberggade og Kattesundet nu er. Dette Hiørne- hus, hvor der i lange Tider havde været Vinkiælder, kaldtes endnu langt ind i det 19. Aarhundrede for „Kirken“ , og det var en udbredt Skik, naar den ene Borger vilde trac- tere den anden med et Glas Vin i denne Kiælder, at han da spurgte, om han vilde „gaa med i Kirke“ . I nærværende Skrift har jeg imidlertid, historisk som topographisk, udfør­ ligt giort Rede for, hvor Sanct Clemens Kirke har staaet, nær op mod Vester Vold, og Sagnets Henlæggelse til Huset med Vinkiælderen paa Hiørnet af Kattesundet som Kirkens Plads kan saaledes afsløres som fri Fantasi. Sagnet maa kort og godt være opstaaet som Følge af Befolk­ ningens Uvidenhed om de faktiske Forhold, og man har holdt fast ved det overleverede, da Mundheldet affødte saa megen Glæde og Morskab, men naar det alligevel i saa mangfoldige Aar har kunnet gaa fra Slægt til Slægt, fra Mund til Mund, maa dette formentlig tilskrives vore Forfædres Mangel paa Forstaaelse af og Interesse for at faa konstateret, hvorledes det forholdt sig med Udtryk­ kets byhistoriske Oprindelse.