Teglgaardsstræde_1934-35

— 27 —

Bekymringer end den fiærne Himmelherre. Saadanne For­ midlere fandt man da i rigt Maal i Helgenerne, fromme Mænd og Kvinder,, der paa en Gang var høit hævet over denne omskiftelige Tilværelse, men som dog, netop fordi de selv havde været dødelige Mennesker, paa særlig Maade havde Forstaaelse for menneskelig Nød og Lidelse. Sanct Clemens Kirke havde al sin Tid været fattig, det gaar igien i alle Beretninger. Den var og blev den katholske Kirkes Smertensbarn, ustandselig kiæmpende med Fattigdom, skiøndt der Gang paa Gang blev truffet de mest overordentlige Foranstaltninger, for at skaffe Kirken de nødvendige Midler til dens Drift og Vedligeholdelse. Uden om Kirken laa Kirkegaarden, hvis Omfang ikke kiendes ganske nøie, men som i hvert Fald mod Nord har strakt sig helt hen til Ryggen af Vestergade, hvilket jeg for nogle Aar siden har set Bevis for, idet man efter Nedrivningen af et F. L. Smidth & Co tilhørende Baghus, ved Grundens Udgravning, som jeg overværede, dybt nede i Ler og Dynd stødte paa Skeletter, og Stedet kunde fast- slaaes som det Yderste af den nordlige Del af Sanct Clemens Kirkes Begravelsesplads. Det til Kirken hørende Sogn omfattede foruden de omliggende Gader, Vestergade, Sanct Clemens Stræderne, Vogn Badstuestræde, Vandmøllestræde, Kattesundet og flere, endvidere Kiøbenhavns Birk med Undtagelse af Ser- ridslev, altsaa Vigerslev, Valby, Solbierg og Nyby, for- saavidt nogle af disse ikke hørte til Sanct Peders Sogn, noget som nu vanskelig lader sig afgiøre. Sognet var, ligesom Sognekaldet til Sanct Nicolai Kirke og Sanct Peders Kirke, et Præbende for Kannikerne ved Vor Frue Kirke. Sanct Clemens Kirke blev annecteret til Kiøbenhavns Kapitel, og en af Kannikerne var som Følge deraf „Sogneherre“ her. Som saadan forekommer paa For­ tegnelsen 1436, Hans Pedersen som Besidder af Præbendet Sanct Clemens. Der findes ikke nogen Fortegnelse over, hvor meget eller rettere hvor lidt Kirken blev betænkt med i Retning af Huse, Gods, Qvæg, testamentariske Gaver etc., men