Teglgaardsstræde_1934-35

— 24 — mindst ved Ligfærd. Særlig skal nævnes den Procession, der anvendtes paa de saakaldte „Gangdage“ om Foraaret, naar Præsterne drog ud paa Markerne med Processions­ korset og Reliqvier, for at velsigne den kommende Afgrøde. Denne Skik kaldtes her, Korsebyrd, og fandt i den senere Middelalder Sted d. 25. Apr. og i Ugen før Christi Him­ melfartsdag. Desuden foranstaltedes der Alle Siæles Dag en Procession paa Kirkegaarden som Middel til at opnaa Fred i Kirken og Riget og Velfærd for Kongen og Dron­ ningen. Men blev under spæd Klokkeringning den hellie Hostie i Procession baaret giennem Gaderne til en Døende, med Røgelsekar og det gyldne Kors i Spidsen, saa slap Snedkeren sin Høvl og Smeden sin Tang og skyndte sig ud i Dør og Port, strøg Huen af Hovedet og knælede ned i Gadens Uføre for det Hellige, der bares forbi hans ringe Hus og kastede en Straale af Lys og Varme ud over Dagens trælsomme Slid. Ofte var det Skik, at de Voxlys, der skulde bruges Aaret igiennem, blev velsignet ved Kyndelmisse, d. 2. Febr. Det skal have været almindelig Brug, at Sognets Beboere deltog i Støbningen af Lysene, og at Kirkeværgerne til Giengiæld foranstaltede et Gilde for dem. Omsorgen for de Døde var et af de mest typiske Træk ved Middelalderens Fromhedsliv, som man f. Ex. kan se det af Erik af Pommerns Iver for den evige Psalter- læsning. Særlig efter at en stærk realistisk farvet Udform­ ning af Skærsildslæren var trængt almindelig igiennem, blev den Opfattelse herskende, at de efterlevende ved Fromhedsøvelser kunde komme de betrængte Siæle til Hiælp. Dette kunde ske ved Bønner og Almisser, men frem for alt ved at lade læse Messer for de Afdøde. Ved saadanne Messer i specielt Øiemed mente man, at Siælene i Skærsilden i høiere Grad end ved den almindelige Dags­ messe vilde blive delagtige i „Messefrugterne“ , den Velsig­ nelse, der udgik fra den sacraméntale ublodige Gientagelse af Christi Offerdød. Betegnende nok hedder det derfor hos Christiern Pedersen „at naar et Menneske hører Messe og beder for de arme Siæle, som ere i Skærsild, da fonge