Teglgaardsstræde_1934-35

— 19 — fremgaar af Dr: Archivar O. Nielsens Tegning, stemmer det ene med det andet, at det var Sanct Clemens Kirkes østlige Ende, som man fandt midt i Frederiksberggade ud for Nr 27. Efter Hvitfelds Vidnesbyrd, som foran omtalt, skal Sanct Clemens Kirke have været Kiøbenhavns ældste, et Udsagn, der paa overraskende Maade bekræftedes ved de .seneste Aars Udgravninger i Frederiksberggade oppe ved Nr 25 og paa Palace Hotellets Grund, hvor der afdæk- kedes Rester baade af Kirken og dens Kirkegaard. Udgrav­ ningerne viste, at der ikke blot her havde staaet en Sten­ kirke, antagelig fra det 13. Aarhundrede, men ogsaa en endnu ældre Trækirke, af hvilken der fandtes Egeblokke liggende under Stenfundamenterne til den anden Kirke. Ikke mindre betydningsfuldt var det desuden, at den archæologiske Undersøgelse af Sanct Clemens Kirkes Om­ givelser godtgiorde, at der her findes et tættere præ- absalonisk murstensfrit Fyldlag end ved Frue Kirke, og det gamle Veinet og de tidligste Veibaner med Strand­ stenslag directe peger mod denne Egn, medens den oprin­ delige Vei forbi Frue Kirke (Nørregade) er bleven omlagt i Absalonstiden, antagelig i Anledning af Kirkens Opførelse. Efter alt, hvad der foreligger, kan der saaledes ikke herske den ringeste Tvivl om, at man i Sanct Clemens Kirke, ogsaa kaldet Clementis, skal søge Landsbyen Havns ældste Sognekirke, og hermed stemmer det ogsaa godt, at den som en Havnebyes Kirke — opført af Hensyn til de mange fremmede Søfolk, der laa med deres Skibe i Havnen ved Ladbro — var indviet til Sanct Clemens, de Søfarendes Helgen, og dens Landsogn endnu langt ned i Tiden væsentlig bestod af den oprindelige Bymark, Sol- bierg, Valby og Vigerslev. Efter disse indledende, orienterende Skildringer af Byen i dens Opkomst og Udvikling, af dens ældste Kirker og kirkelige Forhold, og efter at have bevist, historisk og topographisk, baade hvor Sanct Clemens Kirke har staaet, og at den var Byens første Kirke, gaar jeg nu over til at meddele, hvad det er lykkedes mig giennem