Teglgaardsstræde_1934-35

— 16 — en Hulvei, hvor Grundene paa begge Sider laa meget høiere end selve Gaden. Disse to Gadestrækninger krydsede altsaa hinanden paa Gammel Torv, og den Omstændighed, at Hovedgaderne her — som iøvrigt ogsaa i de fleste Kiøbstæder og Lands­ byer — saaledes krydse hinanden midt i Byen, tvder — i Forbindelse med selve Torvets Navn — paa, at dette Punkt har været det dominerende Midtpunkt i den oprinde­ lige By. Da Byen var bleven Kongens Residensstad, udviklede der sig snart et nyt Liv. Adelen og Rigets største Mænd tyede hertil, kiøbte Grunde og opførte prægtige Boliger saa nær ved Slottet, som de kunde komme for de allerede tætbyggede Kiøbmandsqvarterer, der havde optaget Plad­ sen langs Stranden. Derved fremstod de store og præg­ tige Bygninger, der bredte sig paa de vidtstrakte Grunde i Qvarteret mellem Helligaandskloster, Amager Torv, Kiøb- magergade og Skindergade. Og naar man ser hen til Indvaanernes rimelige Antal i Kiøbenhavn, det har næppe før Reformationen overskredet 20,000, indeholdt Staden dog en ikke ringe Mængde Kirker og kirkelige Stiftelser. Af Sognekirker 4: Vor Frue Kirke, Sanct Peders Kirke, Sanct Nicolai Kirke og Sanct Clemens Kirke, af Klostre og Hospitaler med tilhørende Kirker og Kapeller: Hel- ligaands, Graabrødre, Sancta Clara, Sanct Giertrud, Sanct Jørgens, Sanct Anne og desuden det kgl. Slotskapel. Om Karmeliterkollegiet (Hvidekloster), der opstod ikke længe før Reformationen, har haft egen Kirke, vides ikke, og jeg har ikke truffet noget Spor dertil. Byens egentlige Centrum, Gammel Torv, havde i ældste Tid et Udseende vidt forskiellig fra det nuværende, og var dengang meget større, idet det mod Nord gik lige op til Studiestræde og mod Øst til Skoubogade, men blev i Tidens Løb betydelig formindsket ved at de mange Handelsboder her omkring blev til faste Huse. Vester­ gade gik altsaa oprindelig fra Midten af Torvets vestlige Side — ikke som nu fra det nordvestlige Hiørne — og løb til Vester Port. Voldgaden inden for var meget smal,