Teglgaardsstræde_1934-35

— 5 — og Sidehuse, som hørte til de tilstødende Gader, og til disse Huse var der ingen Indgange fra Naboløs. Der fremtraadte altsaa kun een, ved Gavle eller Sider af Huse afgrændset Giennemgang, hvor det særegne Forhold giorde sig giældende, at den havde ingen Beboere, som kunde sige, at deres Adresse var i Naboløs. Det var derfor over­ ordentlig betegnende, at man kaldte denne Passage for slet og ret, Naboløs, et Navn, som blev hængende ved Gaden, ikke blot efter at der senere i Tiden opførtes enkelte Huse og Boder, blandt hvilke Hiørnehuset ved Gammel Strand særligt kaldtes „Naboløs“ , men ogsaa efter Bybranden 1728, som hidførte det lykkelige Vende­ punkt i Naboløs’ Historie, hvorved det var Slut med dens ringe og uanselige Tilværelse som Passage, thi nu frem­ stod her en regulair Gade, som fik sin egen Bebyggelse, og Bygningerne var de almindelige, kiendte kiøbenhavnske Hustyper. Ved Grandskningen af denne Gades Historie har jeg bemærket, at den i gammel Tid oftest benævnes Naboløs­ stræde, men stavet paa følgende forskiellige Maader:

Naboeløsstræde Naboløsstræde Naboløssstrede Naboløesstredet Naaboeløesstrede Naboeløøs og endvidere med de to Betegnelser: Strædet til Veierboden og Veierhuusstræde.

Hinsides Havnen, nuv: Gammel Strand, laa fra Bold­ huset til Høibrostræde adskillige anselige Gaarde, hvor fornemme Folk, der ønskede at være Gienbo til Hs: Maj: Kongen, boede. Borgmester Albert van Gok havde saa- ledes omtrent Aar 1526 bygget sig en Gaard paa et Stykke Jord Øst ved Færgebroen mellem Gaden og Stranden, hvilket han havde kiøbt af Søren Nordby, der igien havde faaet denne Jord af Kong Hans. Fra Høibro langs Stran­ den mod Sydvest havde Handelsverdenen derimod fra Arilds Tid haft enhver Plads besat.