Teglgaardsstræde_1934-35

— 25 — Mangel paa Regelmæssighed. Det er et rigt og fantasi­ fuldt Bybillede set fra oven med Tagenes maleriske Mang­ foldighed, og ind imellem hist og her ses Smaahaver og tomme Pladser med Træer, spærret af Plankeværker. Stærkere end paa noget andet Omraade har de gamle Byggetraditioner klamret sig til Tagene, det typiske kjøben- havnske Gavlqvisthus har holdt sig tæt op af gamle Motiver i Rejsning af Tag og Qvist, hvis stigende Linier falder nøje sammen med svundne Tiders Idealer. Ind imellem mødes gammel og ny Tid, og Livtag udkæmpes mellem gamle, nye og splinternye Stilformer. Ja, Udsynet fra Rundetaarn er en overraskende og afvexlende Blanding, tæt og fortroligt samler Byen sig om Rundetaarn, og Afstandene synes langt mindre, end naar man gaar nede i Gaderne. I Fugleperspectiv er Kjøbenhavn i Sandhed en vidunderlig By, ja, som Vilh. Lorenzen saa smukt siger: „Overalt hvor vi færdes i det gamle Kjøbenhavn mindes vi om, at det er en By, der ikke er fra i Dag eller i Gaar, Skridt for Skridt møder vi endnu Vidnesbyrd om, at vi boer i en Stad med gamle og noble Traditioner i Bygge­ skik. Kjøbenhavn har som Architekturby sin egen Genius, det føles af enhver Kjøbenhavner, der har forstaaet sin By, som det føles af alle, der kommer inden for dens Trylleris Magt“ . Det var mig om at gøre at faa den bedste og vær­ digste Afslutning paa dette Skrift om det gamle, minde­ rige „Violstræde“ , og det lykkedes mig at finde i Kristian Arentzens Digt om Universitets-Bibliotheket, hvori han saa smukt har besunget Holbergs Træ: O, se dig ud et løvrigt Træ er Gjenbo jo til Muren, og sender i det dunkle Læ dig Hilsen fra Naturen. Det kiger kækt ad Ruden ind hen over snevre Gade, imens den lune Sommervind I bevæger blidt dets Blade.