Teglgaardsstræde_1934-35

Skolebygningen, men var alt i 1731 opført igen af Grund­ mur, med selve Skolen ud til Frue Kirke og Lærerboligen til Skindergade, og indtog saaledes Pladsen fra Lille Fiol­ stræde til Kirkegangen, som i Flugt med Skoubogade førte fra Klædeboderne til Vor Frue Kirkegaard, dog med Undtagelse af et lille Hjørnested, som laa paa det nord­ østlige Hjørne ud til Fiolstræde. Saaledes stod den indtil Bombardementet i 1807, da den sank i Grus, og LJnder- visningen foregik til 1808 i Vajsenhuuset, derpaa i Trini­ tatis Kirkes Præsteresidens i Kannikestræde. Først i 1811 paabegyndtes Opførelsen af den ny Skolebygning, som den nu staar paa sin kendte Plads, efter Tegning af C. F. Hansen, og dens Plads blev tilbyttet ved Mageskifte med Universitetet. Paa Grunden her, omtrent midt imellem Kannikestræde og Skindergade, laa indtil Bombardementet i 1807 to Professorresidenser. Skolen indviedes 23 April 1816, og ved Resolution af 16 Septb. 1817 fik dette, Lan­ dets anseligste og fornemste Skolehus, sit nuværende Navn, og Hovedbygningen har over Facaden Indskriften: DISCIPLINA SOLLERTI FINGITUR INGENIUM Ved kløgtig Undervisning uddannes Forstanden. Paa de Tider, da den nye Skole blev opført, var Pengemangelen følelig ved de Bygningsarbejder, som de forskellige Institutioner maatte sætte i Gang, den offent­ lige Byggevirksomhed var dengang præget af tvungen Sparsommelighed, hvad der mærkede ogsaa denne Bygning baade i teknisk og æstetisk Henseende. Ved en Mur blev Bygningen forbunden med et Gymnastikhus. 1832—33 opførtes i Gadelinien et nyt Gymnastikhus Syd for Hoved­ bygningen og forbundet med denne ved en Mur med Port. Jeg vender nu tilbage til en udførligere Omtale af Degnegaarden og Kantorgaarden. Til Vor Frue Kirkes Forherligelse og for at give den desto større Glans, havde Biskop Peder Sunesøn indrettet et Kollegiatkapitel eller et Slags Domkapitel ved Kirken, bestaaende af en Dekanus eller som han kaldtes Degnen, der som Formand stod i Spidsen for Kapitlet, endvidere en Kantor og flere Kan­ niker. Degnen havde Opsigt med Kannikerne, og var