Teglgaardsstræde_1934-35

_ 9 — kapitlet, skiøndt han endnu ikke havde beklædt de lavere Værdigheder, der maatte gaa forud for Bispestolen, og heller ikke havde opnaaet den kanoniske Alder af 30 Aar. Dog stillede Kapitlet ham ved Siden af de andre Kan­ didater, som det sagde „paa Grund af hans Mandighed“ . Tilvisse var dette et meget heldigt Valg baade for Staten og Kirken. Dette fandt sandsynligvis Sted i Efteraaret 1158 , men sin egentlige Indvielse kan han i saa Fald først have modtaget lidt senere. Hermed begyndte da Absalons storslaaede Virksomhed i Fædrelandets og Kirkens Tjeneste, som Saxo charak- teriserede i de mindeværdige Ord: „Strax efter sit Valg lagde han for »Dagen, at han var „fuldt saa vel Viking som Bisp, og skøttede lidet „om rolig at vogte Troen her hiemme, naar den stod „paa Spil hist ude. Det er jo ogsaa fuldt saa god „en Gudstieneste at slaa Troens Fiender paa Flugt „som at tage Vare . paa Kirketienesten................ Altid „laa han paa Udkig ude ved Søen for ret at værne „Land og Rige ved trygge Vagthold; ofte havde han „for Skik at søge Husly under Skovens Løvtag, og „netop fra dette ringe Bo reiste han Fædrelandets „Hus af Gruset Og paa Thinge trindt om Land, „hvor Tvistmaalene var udartet til Vold og Kiv, bragte „han ved sin rolige Ligevægt fredeligere Forhold til „Veie. Saa store var hans Talegaver, at de, der havde „tænkt sig ham som et Drog uden Maal og Mæle, „tværtimod maatte indrømme, at det var dem selv, „som var de dumme Saaledes var han ligesaa „fuldt Fædrelandets Fader som Biskop, lige straa- „lende som Hærmand og som Herrens Tiener.“ Absalon betragtede det først og fremmest som sin Opgave at sætte en Bom for de vendiske Hærgetog, der under Borgerkrigene var taget til i uhørt Grad. Paa de Tider var Venderne Herrer i Sund og Bælt, de havde lagt Fyen og Jyllands Østkyst øde, sat sig fast paa de sydlige Øer, saa Landet var bragt til Afgrundens Rand, men Absalon organiserede Stridskræfterne, opdrog sine Lands