Teglgaardsstræde_1934-35

— 13 —

puncterede Linier paa Kortet angivet de projecterede Ga­ ders Udvidelse og nye Retning, og det ses heraf, hvorledes man havde paatænkt at udvide Landemærket og Slippen meget betydeligt paa begge Sider samt den krumme Gade­ linie fiærnet, men alt dette lod sig ikke planmæssig gien- nemføre. Efter 1728 indtraadte en stor Byggeperiode, og det var i de Aar, at Byen fik det Præg, som den i Hovedsagen havde til det store Giennembrud efter Midten af forrige Aarhundrede, da Voldene faldt. Hvad vi i vore Dage kal­ der det gamle Kiøbenhavn, stammer mest fra Tiden efter Bybranden 1728. Ogsaa i Landemærket og Slippen kom der Gang i Byggeriet, og af de her gienopførte Huse findes paa nogle af dem Opførelsesaaret paa Facaden, saaledes paa Nr 27, 1 73 1 , og Nr 45, 1733. Paa Nr 10, som er en gammel Bagergaard, blev over Porten anbragt en Sten­ plade, hvorpaa er foreviget en Kringle og neden under, følgende Indskrift: WED HERRENS WREDE FALD IEG ANNO 1728 WED HERRENS NAADE ER IEG REIST ANNO 1736. NELS HANSEN Lidt efter lidt reiste Byen sig af sin Aske, men det tog Aaringer, og en af de væsentligste Aarsager hertil, var den store Mangel paa Penge, og den treaarige Brand­ skat, der blev paalagt, gik kun ud paa at skaffe Midler til de offentlige Bygningers Gienopførelse. Vel fik de Brandlidte en Mængde Friheder og Benaadninger og i mange Tilfælde rentefri Laan eller Gaver af Penge eller Bygningsmateriale, men Regeringens Fordringer med Hen­ syn til Byggemaaden, særlig til Grundmur, til ubebygget Areal, Plads i Portene og „skikkelige“ Fortove, vakte den største Modstand. Og ikke mindre Uvillie mødte Rege­ ringens Forsøg paa at faa Gaderne udvidet til større Bredde og rettet noget for deres krumme Linier. Det var ikke Tider til at paalægge Borgerne større Ofre end høist nødvendigt. Allerede inden Frederik den Fierdes Død blev Fordringerne til Grundmur betydelig nedsat, og under