SundhedtilstandenKøbenhavn_1929

37

Paratyfus B : 15 Tilfælde anmeldtes i Alderen fra 4—55 Aar. Der blev truffet de sædvanlige Foranstaltninger i Hjemmene m. H. t. Desinfektion, Forbud mod Skolegang og Eftersøgning af Smittekilde. Paratyfuskødforg iftn ing : 10 Tilfælde anmeldtes af Paratyfuskødforgiftning (Newport) og 1 Tilf. af Paratyfuskødforgiftning (Glaser). Tilfældene optraadte spredte over hele Byen. Hjemmene blev inspicerede, det var ikke muligt at paavise nogen bestemt Smittekilde. Kontrollen med Tyfus- og Paratyfusbacilbærere i København og Omegn. Da samtlige Fæces- og Urinprøver fra Patienter Landet over (incl. Kø­ benhavn) indsendes til Seruminstitutet, er der paa Institutet efter Aftale med Sundhedsstyrelsen oprettet et Kartotek over Tyfus- og Paratyfusbacilbærere. Saasnart Diagnosen Tyfus eller Paratyfus er fastslaaet bakteriologisk (ved Paavisning af Tyfus- eller Paratyfusbaciller i Afføring eller Urin), gaar Patienten ind i Gruppen: »Tyfus- eller Paratyfuspatienter «. Viser det sig, at Patienten selv efter overstaaet Sygdom stadig udskiller Tyfus- eller Paratyfusbaciller, flyttes han (hun) over i Gruppen: »Obs. for Bacilbærere «. Naar endelig Observanden et Aar eller mere, efter at der første Gang er konstateret Tyfus- eller Paratyfusbaciller stadig viser sig at udskille Baciller, gaar han (hun) over i Gruppen: »Permanente Tyfus- eller Paratyfusbacilbærere*, og betragtes herefter som Bacilbærere for Livstid. Erfaringerne fra Udlandet saavelsom herhjemme, berettiger denne Ord­ ning, da man aldrig har set at nogen Person, der i mere end 1 Aar har udskilt Tyfus- eller Paratyfusbaciller, senere ophører hermed. Der kan hos Bacilbæreren godt optræde frie Intervaller, hvor det er vanskeligt at paavise Bacillerne, men tager man gennem en længere Periode tilstrækkelig mange Fæcesprøver, optræder der positive Prøver imellem . Man har derfor afstaaet fra til Stadighed at lade de permanente Bacilbærere undersøge, for det første fordi det er overflødigt, og for det andet fordi en Undersøgelse i et frit Interval med negative Fæcesprøver let kan indgyde vedkommende Person den Tro, at han (hun) ikke mere udskiller Baciller og derved medføre en Afslappelse af de trufne Forholdsregler til For­ hindring af Smittespredning. Efter at den permanente Bacilbærer har faaet Instruks om , hvorledes han (hun) skal forholde sig for ikke at smitte Omgivelserne, kan Kontrollen derfor indskrænkes til en Kontrol med Bacilbærerens Opholdssted. Det har imidlertid vist sig at være et svagt Punkt i Kontrollens Effektivitet, at Anmeldelsen til Kredslægen om Fra- og Tilflytning til en Lægekreds er overladt til Bacilbæreren. Da Sundhedsstyrelsen (i Skr. af 1/z 30) rettede en Forespørgsel til Stads­ lægekontoret ang. Bacilbærere i Kbhs. Kommune, fandt vi derfor Anledning til at tage Spørgsmaalet op til Revision i Samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Folkeregistret. Resultatet blev, at der: I Københavns Kommune ved Udgangen a f 1930 fandtes 12 permanente Bacilbærere , nemlig 7 Tyfusbacilbærere og 5 Paratyfusbacilbærere. For at gøre Kontrollen med disse saa effektiv som mulig, har Stadslæge­ kontoret i Samarbejde med Folkeregistret indført følgende Ordning: 1. Flytning saavel indenfor Københavns Kommune som bort fra Kommunen anmeldes til Stadslægekontoret, hvorefter Kopi af Anmeldelsen gaar til Sundhedsstyrelsen.